Nådegaver for dummies

Er hvad ”Lille bog om nådegaver” også er.Torben Kjærs nye bog er nyttig for kristne, som er interesserede i nådegaver. Bogens lille størrelse gør det nemt at lære om emnet ud fra et bibelsk perspektiv.Selvom nådegaver har eksisteret, siden kirken blev grundlagt på pinsedag for to tusind år siden, er der stadigvæk meget forvirring om deres formål og om, hvordan de skal anvendes.
Torben Kjær, lektor i Ny Testamente, har valgt at skrive en lille bog om nådegaver ud fra et bibelsk perspektiv for at udrede misforståelser og hjælpe kristne til at bestemme, hvad nådegaver egentlig er.
Den første halvdel handler om deres formål, og hvem der har dem. Han skelner mellem talenter og nådegaver og fortæller, hvordan Helligånden bruger de talenter og personligheder, Gud har givet os, og udvikler dem til sit eget formål.
I anden halvdel lister han de 18 nådegaver, som er nævnt i Det Nye Testamente, op og adskiller dem fra hinanden med de bibelske (græske) udtryk og andre passager for at vise, hvor hver nådegave passer ind i Guds billede af kirken.
Kjær besluttede at skrive bogen ud fra et bibelsk synspunkt i stedet for ud fra sin egen erfaring, fordi han ikke har alle 18 nådegaver. Han foreslår, at det er en god ide at læse bogen sammen med andre bøger med henblik på at finde sin egen nådegave.
Lille bog om nådegaver er en nyttig og lærerig bog trods dens lille størrelse.

Torben Kjær:
Lille bog om nådegaver
100 sider
99,95 kr.
Lohse