Prioritér rigtigt
Af Erik Dahl, der bor i Lem og er lektor ved Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing
Psykologen Freud brugte ofte analysen af psykisk syge til at forklare, hvordan normale mennesker fungerer.
Det kunne Freud, fordi han ikke så de syge som syge, men mere som ekstremer af det normale. Og den idé har han måske tyvstjålet fra nogle af Jesu lignelser. Jesus gør ofte det samme nemlig fortæller en ekstrem historie, for at vi kan se, hvordan verden virkelig er.
Jesus fortæller om en godsforvalter, som er for ødsel. Derfor kræver hans herre ham til regnskab, hvorefter forvalteren skal sættes fra bestillingen. Forvalteren forsøger ikke at bortforklare, han ved godt, at den er gal nu vælter hans tilværelse. Regnskabet med herren bliver hans memento mori: Husk du skal dø!
Memento mori var budskabet, som en slave var sat til at hviske de sejrrige romerske hærførere i øret, mens de kørte i triumftog ind i Rom. Hærførerne skulle ikke tro, at de var guder, men kun dødelige. Her rammer det forvalteren som en brat opvågnen nu gik den ikke længere – memento mori! Men han flygter ikke ind i druk eller selvmedlidenhed, nej, han handler.
Det er det første af lignelsens to omdrejningspunkter, som Jesus vil lære os: Erkend din situation!
Vi skal som forvalteren indse, at livet på jorden er på lånt tid. Der er grænser for, hvor mange tv-aviser, computerspil, fodboldkampe, facebook-logins og timer i haven, vi kan tillade os at (for-)bruge!
Prioritér rigtigt, siger Jesus vælger du det vigtigste først eller bruger du tiden forkert? Men modsat lignelsens ugudelige forvalter, så hvisker Jesus os ikke en memento-mori-trussel i øret, men han giver et glad løfte: For husk: Du skal leve evigt i de evige boliger. Så der bliver tid nok til at komme på Facebook og beskære paradisiske rosenbuske, men på jorden skal der prioriteres.
Der er jo så meget, der både er godt og uskyldigt, men som alligevel stjæler vores tid. Jesus siger, at vi skal erkende vores situation, og vi skal ikke flygte ind i fortvivlelse eller forsagelse nej, vi må lære at forsømme i den rigtige rækkefølge, for noget må vi nemlig forsømme.
Jesus lærer os at prioritere i evighedsperspektiv: Kan det i evighedens perspektiv betale sig at ærgre mig over bulen i bilen? Over at jeg ikke fik drømmeuddannelsen? Over at der røg efterlønnen? Eller måske endnu mere: nu blev vennerne skilt, og vi fik aldrig spurgt ind til dem inden… nu er børnene fløjet, og jeg brugte tiden på arbejde…
Lignelsens andet omdrejningspunkt er forvalterens investering. Da forvalteren har erkendt sin situation, så handler det om at bruge de midler, han (ikke) har, klogt. Han forsikrer sig mod arbejdsløshed ved at eftergive diverse skyldnere gæld, så de står i taknemmelighedsgæld til ham ud fra devisen: Venner er godt, medskyldige bedre.
Jesu pointe er: Når ugudelige forvaltere kan handle så klogt med den uretfærdige mammon, så bør lysets børn virkelig gøre det bedre. Vi skal langtids-investere evighedsinvestere.
Jesus lærer os, at det, vi virkelig holder af, det investerer vi i. Hvis vi siger, at familien betyder mest for os, og vi ikke bruger tid og penge på dem, så passer det ikke: Vores kærlighed viser sig i vores prioritering. Så lad os prioritere klogt: Lev gavmildt med den uretfærdige mammon.
