Flertal af kandidater vil skille stat og kirke
Alligevel er det usikkert, om der bliver flertal blandt de valgte.Flertallet af de godt 800 kandidater, som er opstillet til Folketinget, vil adskille folkekirken fra staten.
Det viser Altingets kandidatdatabase.
Over halvdelen af folketingskandidaterne erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet om, at kirke og stat skal skilles ad. Kun 38 procent er helt eller delvist uenige.
Det er dog ikke sikkert, at der alligevel bliver flertal i det nye folketing. Partierne har nemlig opstillet omkring 70 kandidater hver, og det betyder, at Enhedslistens ateist-kandidater tæller lige så meget med som Venstres kandidater i databasens svarprocenter – selv om Venstre vil få langt flere valgt den 15. september.
Størst er begejstringen for at adskille kirke og stat i netop Enhedslisten. Men også blandt kandidaterne fra SF, De Radikale og Liberal Alliance er der et flertal. Mere overraskende deler spørgsmålet også de 61 folketingskandidater fra Kristendemokraterne, som har givet deres mening til kende. Siden er der kommet flere til. Halvdelen ønsker ingen adskillelse, mens 38 procent af KDs kandidater er helt eller delvist enige.
En forklaring på, at selv KDs kandidater tænker i adskillelse af stat og kirke er formentlig kirkeministerens og oppositionens planer om at indføre homofile vielser ad politisk vej.
Landets to største partier, Venstre og Socialdemokraterne, er mere splittede. Selvom et overvejende flertal i Venstre er imod at adskille kirke og stat, så er 23 procent af kandidaterne alligevel for. Heriblandt nuværende VU-formand Jakob Engel-Schmidt og tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Martin Geertsen.
Socialdemokraterne er delt på midten – 40 procent er uenige, mens 47 procent af enige i, at kirke og stat ikke burde hænge sammen.
Statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt var tidligere blandt dem, der mente at folkekirken i forbindelse med udgivelsen af bogen Forsvar for fællesskabet fortalte Helle Thorning-Schmidt således i 2002 til Kristeligt Dagblad, at: Det, som generer mig, er diskriminationen mod andre trossamfund i Danmark, og jeg har ingen problemer med helt at adskille stat og kirke.
I interviewet fortalte den da kommende Socialdemokratiske formand samtidig, at hun sagtens kunne forestille sig, at staten støtter en række forskellige trossamfund som for eksempel muslimske præsteskoler, der dyrker udvikling af euroislam.
Men i dag har piben fået en anden lyd. Nu er hun helt uenig i, at kirke og stat skal deles op.
– Vi har en god ordning. Og ja, over de seneste 10 år kan man helt sikkert finde andre spørgsmål, hvor jeg mener noget andet, fordi verden har ændret sig, eller jeg har skiftet synspunkt, skriver Helle Thorning-Schmidt til Ritzaus Bureau.
Her er hun i øvrigt på linie med den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også vil bevare folkekirken under staten, mens en del af hans egne partifæller går ind for adskillese.
Officielt er kun Enhedslisten og SF for en direkte adskillelse af kirke og stat.
De Radikales vil ligestille alle religioner, og de ønsker væsentlige ændringer i forholdet mellem kirke og stat, men ikke en adskillelse. Ifølge Liberal Alliance skal alle religioner have forkyndelsesfrihed, og der skal ikke ydes tilskud fra staten til religiøse samfund.
Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti vil bevare folkekirkens særstatus, som vi kender det i dag. Socialdemokraterne foreslår dog visse ændringer af forskellig karakter. Modpolen til Enhedslistens brændende ønske om en adskillelse ligger hos Dansk Folkeparti. Her er langt hovedparten modstandere af en adskillelse.
Henri.
