– Du har ikke noget at give, hvis du ikke har Ordet

Vores sundhed som kristne afhænger af, om vi læser i Bibelen dagligt og kender Guds Ord. For i Bibelen er der vejledning og kraft.
Jeg har meget at takke min far for, men måske er den største gave, som han har givet mig, kærligheden til Guds ord.

Nogle af mine tidligste minder fra min barndom, er at jeg vågner og ser min far i færd med at studere Biblen. Mens det stadig var mørkt, stod han op og læste i Biblen og hver aften efter nyhederne gik han ovenpå for at læse i Biblen.
Da jeg selv blev kristen, i en alder af tyve år, vidste jeg med det samme, at Guds ord var i hjertet af min tro.
Min far blev kristen af at se en film i biografen. Den hed ”men jeg så ham dø”. Han var ikke kristen, da han gik ind i biografen, men det var han, da han gik ud igen. I løbet af filmen gav han sit liv til Kristus.
Så snart han blevet kristen, gik han på besøg i en synagoge og i en baptist kirke. Han var klar over, at kristne gik i kirke, og han vidste, at Jesus var jøde. Så han tænkte, at han hellere måtte gå begge steder. Men han blev hurtig smidt ud af synagogen, fordi han blev ved med at tale om, at Jesus var Messias.

Han ville kende Jesus

Han begyndte også hurtigt at gå på aftenbibelskole for at lære hebraisk og græsk.
Han havde mødt Kristus, Kristus havde vendt hans liv på hovedet, Kristus havde udfriet ham for hans synder, Kristus havde givet ham en arv, han havde gjort ham til et barn af Gud, han havde givet ham evigt liv.
Han var nødt til at kende denne Jesus. Han ønskede at forstå, hvem han var, og hvor han kom fra, og hvordan han selv kunne leve sit liv sammen med Kristus. Det var derfor, han læste Bibelen. Det var derfor, han lærte sig hebraisk, så han kunne læse det gamle testamente bedre, og græsk så han kunne læse det nye.
Min far som i dag er bibellærer kendte til det, som salmisten taler om i salme 119, v. 11: ”jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde imod dig.”
Nogle kristne har i dag synd i deres hjerter, i stedet for Guds ord. Hvis vi vil have synden ud af vores hjerter, så må vi have Ordet ind.

Kirken har glemt ordet

Jeg oplevede noget mærkeligt, da jeg blev kristen: Jeg mødte en kirke, der ikke rigtig kendte Bibelen. Kirken havde glemt Guds ord.
Det er meningen, at kirken skal gå ud og så Guds ord, men hvis den ikke selv kender Guds ord, har den ikke noget at så. Og hvis du ikke sår, kan du ikke høste.

Tomme prædikener

De seneste år har jeg rejst en hel del, og talt på konferencer, og jeg ser at folk finder sig i at lytte til tomme prædikener.
Der er prædikanter, der går op på podiet, uden at have en bibel med. De fortæller bare historier, de taler bare om sig selv, de taler om deres oplevelser. De har glemt Guds ord, det er underholdende, men Gud virker ikke igennem det.

Lovsangere uden bibel

For nogen tid siden, talte jeg på en lovsangskonference. Det var en konference for alle lovsangs-lederne fra et bestemt kirkesamfund.
Jeg havde kørt mange timer for at komme derhen og ankom i sidste øjeblik. Jeg gik direkte op for at tale og startede med at bede deltagerne om at slå op i deres bibler. Der var måske to, der havde en bibel med. De var lovsangsledere på kirkekonference, og de havde ikke taget en bibel med…! Jeg bad dem medbringe deres bibler til den næste samling.
Efter kaffepausen kom de alle sammen tilbage, og der var måske to mere, der havde en bibel med. De var nemlig taget af sted på konference, uden at tage deres bibel med.
De havde deres bærbare computer, deres telefoner, deres iPods og deres iPads. Men ingen bibel.
Hvis deres liv ikke er rodfæstet i Guds ord, så må det være rodfæstet i noget andet. Det var tydeligvis vigtigere for dem, at være musikere end at være tilbedere.

Ikea-kataloget i stedet for bibelen?

Mange kristne videregiver sig selv i deres tjeneste, fordi de ikke har tilstrækkelig meget Gud i sig. Desværre er det ikke usædvanligt at kristne i dag, er uvidende om Guds ord. De er bedre hjemme i menuen på deres iTunes, end de er i Guds ord. Biblen er ikke længere den bedst sælgende bog i verden, i hvert fald ikke i den vestlige verden, ikke blandt kristne.
Den bog som der bliver trykt flest eksemplarer af i vesten, er Ikea kataloget: et hundrede millioner eksemplarer om året. Mange kristne kender Ikea bedre, end de kender biblen. Ikea forærer deres katalog væk, Biblen skal man betale for. Men alt, hvad der er i Ikea, det skal man betale for, og alt, hvad der er i Biblen, er gratis.
Hvad har du lyst til at betale for?

Åndelig sundhed

Vores sundhed som kristne afhænger af bibelen. Åndelig sundhed, afhænger af, om vi begynder dagen med Guds ord. En sund morgenmad, sund frokost, sund aftensmad: Guds ord.
Selv ikke nok så meget rådgivning og forbøn, vil hjælpe dig, hvis du ikke lever efter bibelen. Hvis jeg kunne få folk til at læse biblen, så ville jeg kunne halvere mængden af den rådgivning, som jeg giver.
For denne bog rådgiver. denne her bog hjælper folk, denne her bog udfrier.
Der står i Bibelen: ”Jeg fandt dit ord, og jeg spiste det. Og det bragte glæde og fryd til mit hjerte, for jeg er kaldet med dit navn af hærskarers herre”.
Der står i Bibelen: ”de som elsker din lov, har stor fred”.
Vil du have fred, så elsk loven. Vil du have glæde, så spis ordet, det er meget simpelt, men desværre bliver Guds ord glemt. Glem ikke Guds lov, glem ikke Guds ord. Kirke, spis hans ord som et fest måltid.

Guds ord er umådelig dyrebart

I salmernes bog står der: ”den lov du har givet, er bedre for mig end tusind stykker guld og sølv.” Og ”jeg glæder mig over at følge dine formaninger som over alverdens rigdom.” ’
Salmisten siger, ”hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund.” Guds ord er dyrebart.
Mange mennesker er måske bekymret over deres pension, opsparing, investeringer eller en lønforhøjelse. En ny bil, et nyt hus, en god ferie. Men Bibelen er uvurderlig, den koster næsten ingenting, men den er alting værd. Ved du det?


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Livet om at gøre

Jeg havde engang en hjælpepræst, som mens han studerede, smuglede bibler ind i Kina. I dag trykker de bibler i Kina. Men dengang rejse han ind i landet med en kuffert fyldt med bibler og gik i gennem tolden. Når han mødtes med undergrundskirken, kunne han åbne kufferten og se glæden i deres øjne, når de så biblerne.
Nogle af de store bibeloversættere satte livet på spil for at oversætte Biblen.
I forbindelsen med reformationen var der helgener, der blev brændt på bålet. Det skete blandt andet for William Tinddall, som var den første, der oversatte Biblen til engelsk. Det gjorde han, for at vi skulle have Bibelen, men han blev selv brændt. Så glem den ikke, den er enorm dyrebar.

Overvind med Ordet – eller bliv overvundet

Da Jesus var i ørkenen overvandt han djævelen ved at citerer skriften. Vi bliver tit overvundet af djævlen, fordi vi ikke kan citere skriften.
Men han flygter for Guds ord. Jesus irettesatte farisæerne. Han sagde: ”I tager fejl, I er på vildspor. Fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft.”
Der er kraft i skriften.
Når mange kristne oplever nederlag, er det fordi de simpelthen ikke kender Guds ord, – eller de kender det, men de lever ikke efter det.
Vi er Guds folk. Vi er Guds Ords folk. Bibelen er vores manual at leve efter, det er menuen for vores kost, det er midlet til vores liv, det er her vi lever.
Reformationen kæmpede for det her for vores skyld, og vi har fået det for at give det til verden.
Du har ikke noget at give, hvis du ikke kender skriften – i hvert fald intet, som verden ikke kan få andre steder.
Bibelen er ord med kraft.

Uddrag af undervisning ved Simon Ponsonby på Sommeroase 2011 i Odder.
Af Simon Ponsonby


Artiklen fortsætter efter annoncen: