Jerusalem marchen – samtidig med Gilad Shalits hjemkomst
Ved et rent tilfælde sker to markante begivenheder sted i Israel samtidigt.Den farverige march begyndte tidligt tirsdag eftermiddag i Sachar Parken nær knesset og sluttede nogle timer efter, at optoget var gået gennem Jerusalems gader og sluttede nær den gamle jernbanestation.
Mange af de mange turister og pilgrimme fra 80 lande verden over, der var kommet hertil for at tage del i Løvhyttefesten, tænkte og talte om Shalit. Hans hjemkomst var dagens samtaleemne i Israel og i store dele af verden. Også de mange kristne gæster var totalt optaget af denne nationale begivenhed.
Eksekutivdirektøren for Den internationale kristne Ambassade, der forestår den kristne deltagelse i Løvhttefesten, Jüergen Büehler, gav udtryk for manges følelser, da han sagde:
– Det er godt for alverdens pilgrimme, der er komet hertil for at udtrykke vores solidaritet med Israel på en så betydningsfuld dag, at få en førstehånds-oplevelse af, hvad dette land gennemgår Vi tager del i Shalit-familiens og hele Israels befrielse og glæde over, at Gilad Shalit er kommet hjem, i live. Vi tager også del i manges forargelse over, at prisen for hans tilbagevenden indebærer, at skånselsløse mordere løslades.
Büehler fortsatte:
– Det er de paradokser, som Israel hele tiden lever med, og vores pilgrimme vil sikkert vende tilbage til deres lande med en dybere forståelse af Israels unikke kamp – og en endnu stærkere forpligtelse til at stå sammen med den jødiske stat og det jødiske folk.
Dette års samling understreger påny vores budskab – at Israel ikke er isoleret, men har millioner af kristne fortalere og beundrere verden over.
Det var en folkefest uden lige at se mange brogede nationaliteter komme gående og dansende gennem Jerusalems gader.
Der var store delegationer fra Australien, Brasilien., Kina, Den tjekkiske Republik, Finland, Tyskland, England, Hongkong, Norge, Rusland, Sydafrika, Thailand og USA.
Den største gruppe var, som vanligt, fra Brasilien – 1000 deltagere – men den næststørste menes at have været den norske – 150 glade nordmænd, der ivrigt svingede det norske flag og kom i god snak med de mange tilskuere.
Oprindelsen
Løvhyttefesten – på hebraisk “sukkot” – er en af de tre valfartsfester (de to andre er påskefesten (“Pesach”) og ugefesten (“shavuot”}. Den historiske baggrund er israelitternes vandring i ørkenen, ledet af Moses på vej væk fra slaveriet i Egypten. Det er en højtid, hvor man i syv dage skal spise og bo i løvhytter – for at tænke på de hytter, som jøderne byggede i ørkenen.
Traditionelt udlægger man dette ritual som et symbol på, at man skal stole på Guds omsorg frem for materielle goder. Løvhyttefesten er samtidig en høstfest. I templets tid, for 2000 år siden, bragte man særlige ofre af det høstede på denne tid.
En sukka kan man bygge i en have eller på en altan. Der skal bare være plads til, at et menneske kan sidde der. Når sukka’en er bygget, pynter man den efter behag med blomster, lyskæder, papirklip og andet smukt. Taget skal være åbent. Man skal kunne se himlens stjerner gennem det dække, man lægger over hytten, f. eks. grene eller palmeblade.
Den ottende dag kaldes afslutningsfesten – og derefter kommer Torah Glædesfesten.
