Kristne i asylcentre chikaneres
En 27-årig asylansøger i Norge er tiltalt for vold mod en kristen konvertit.
Asylansøgeren hældte kogende vand ud over ham efter at have spurgt, hvorfor han ikke havde deltaget i ramadanen. Offeret havde konverteret fra Islam til kristendommen. Men politiet mener ikke, at legemsbeskadigelsen var religiøst motiveret.
– Vi mener, at det drejer sig om en legemsbeskadigelse uden straffeskærpende omstændigheder, siger politiadvokat Øyvind Haukland til den norske avis Dagen.
Asylansøgeren bliver idømt tre års ubetinget fængsel.
Efter ulykken blev den forurettede straks transporteret til sygehuset med kraftige forbrændinger. Han er nu flyttet til et andet asylcenter. Men han er ikke den eneste, der bliver chikaneret på asylcentre. Flere asylansøgere, der har konverteret i Norge, bliver mobbet og slået.