Unge i USA virkeliggør Jesu lignelse – for at opleve Guds rige på jorden
Unge fra en kirke i Georgia uddelte gratis mad til 5.000 fattige. En ungdomsgruppe fra en kirke i Georgia stod bag det årlige arrangement Jesus in the Park, hvor de gik i Jesu fodspor. Lignelsen om de fem brød og to fisk til en stor forsamling blev fuldbyrdet.
5000 mennesker kom i løbet af én dag og tog imod mad, hvor alt var gratis. 1600 familier fik hver 50 pund mad med hjem, uden at det kostede dem noget. I løbet af eftermiddagen kunne de fremmødte også lytte til koncerter med gratis hotdogs og candyfloss og spille spil gratis.
– Idéen er, at i det Gudsrige, vi lever i, skal penge ikke have nogen betydning, siger Grant Magness, som er leder af Youth at Trinity UMC og arrangør af eventen, til Christian Post.
– Kirken har gjort alt gratis for at sikre, at alle – lige meget indkomst – kan være med.
Allerede klokken 5:45 fra morgenstunden stod folk i kø, selvom eventen ikke var begyndt endnu. Den stod til at starte til middagstid. Kl. 14.30 var 50.000 pund mad blevet givet væk. Sidst på eventen var der blevet givet mellem 75.000 og 100.000 pund mad væk.
– Vores kirke er meget opsøgende, siger David Campbell, der er præst af Trinity UMC til Christian Post.
– Vi vil, at enhver skal komme og føle sig velkommen. Meningen er, at vi vil have et billede af, hvordan Guds rige ville se ud. Det ville ligne en stor fest, hvor ingen føler, at de ikke har råd til at deltage og må blive væk. Alt hvad man skal, er at dukke op.
Campbell vurderer, at eventen har kostet omkring 108.000 kroner ialt. Lokalsamfundets medlemmer og lokale firmaer har bidraget med fyrre procent, mens menigheden har bidraget med tres procent.
Han fortæller også, at de for to år siden blev kontaktet af Atlanta Community Food Bank, (ACFB), som ville støtte med 100.000 pund mad til Jesus in the Park, men ACFB havde ikke mulighed for det samme denne gang.
Ungdomsgruppen, der står bag arrangementet, får positiv respons på deres indsats. Det var ikke kun på dagen, de ydede en stor indsats, men også da arrangementet skulle planlægges.