Anderledes rejseberetning

Nicolaj Wibe har tidligere skrevet et par små bøger med korte budskaber til tidens unge i tidens eget sprog.
I disse bøger henvender han sig meget direkte til læserne (”dig”), en skrivestil, hvor man konstant bevæger sig på line: Man skal på én gang være indforstået med den unge uden samtidig at blive for kammeratlig.
Jeg tror, det er en skriveform, der passer ham rigtig godt. Og lad det være sagt straks: Han slipper godt afsted med det! Også i sin nye bog, hvor han lægger ud med stor frejdighed:
”DET ER FOR ÅNDSSVAGT! Sådan sagde jeg til mig selv, da jeg blev ved at vende tilbage til den tanke, at jeg vil skrive dig et langt rejsebrev. Gider du overhovedet læse det? Er det bare for meget? Hvad siger det dig at læse mine tanker og oplevelser?” (s. 5).
Svaret er enkelt: Nej, det er ikke for meget. Og jo, det burde sige læseren noget – ikke så lidt endda. Alene den utraditionelle indgangsvinkel fanger interessen. Nicolaj Wibe rejser med antennerne ude og fortæller med et glimt i øjnene. Uden at glemme de mere alvorlige sider af livet, som det leves og opleves på en rejse til Indien og Nepal.
Bogens titel er alene skæg og ballade; den betyder intet. Men ligesom titlen er bogens indhold flere steder også lidt skævt. Kan man fx blive forelsket, hvis man er tusinder af km væk fra hinanden? Og hvordan kan flymad få én til at tænke på at læse i Bibelen? Vi hører også om forskellen på kristendom(sforståelse) i Danmark og i Indien. Om Jesus i slummen. Om taknemlighed som et af de tydeligste tegn på et tilhørsforhold til Jesus Kristus.
Nicolaj Wibe har med dette anderledes rejsebrev – specielt for unge – bedrevet en lille perle.
Kristian Kristiansen

Nicolaj Wibe:
Zap en Zup
– Tanker om kærlighed, fællesskab, død, Bibelen, venskab og meget mere på en rejse til Indien og Nepal
72 sider • 50 kr.
Lohse