Frihedspartiet prøver igen
Ruth Evensen mener, der er brug for at markere kristne holdninger.Ruth Evensen har besluttet at genoplive Frihedspartiet.
– Der holdes informationsmøde, hvor vi fremlægger partiets politik, lørdag den 12. november kl 13 på Bandholm Hotel, oplyser Ruth Evensen.
– Hvad er formålet?
– At være en røst i landet. Specielt imod abort, svarer Ruth Evensen.
– Jeg oprettede netop partiet i 2007, da KDs daværende formand Kornbek ville nedtone abortmodstanden. For vi kommer til at stå til ansvar over for Gud med alle de aborter.
I den seneste valgkamp forsøgte KD heller ikke for alvor at bringe abort på dagssordnen.
– Men hvordan vil I indsamle over 20.000 underskrifter?
– Vi vil gøre et forsøg. Hvis vi tager udgangspunkt i, at det er umuligt, kommer vi ingen steder. Men der er brug for, at nogen tager ansvar.
– Hvorfor går du ikke bare ind i Kristendemokraterne?
– Jeg tror ikke, de vil have mig – efter den chikane, vi har været udsat for, specielt af de andre kristne.
– Hvad med et andet parti?
– Nej, der er ikke andre, der har fokus på abort af ufødte, som er det største problem. Men der er også mange andre problemer, bl.a. porno, som vi bør tage fat på, siger Ruth Evensen. Hun bor nu i Bandholm på Sydsjælland, hvor menigheden Faderhuset ejer og driver Bandholm Hotel.
Henri