Jobtrivselskonsulenter i Krifa
Anette Klausholm Bækgaard (tv), Skovby, og Eva Jødal, Trige, er ansat som jobtrivselskonsulenter for Kristelig Fagbevægelse.
De har personlige telefonsamtaler med kunder, der har jobtrivselsproblemer på grund af fx mobning, stress, konflikter med chef eller kolleger. Derudover svarer de på spørgsmål i en brevkasse på krifa.dk/jobtrivsel. Anette Klaus-holm Bækgaard er 44 år og uddannet som professionel coach, og Eva Jødal er 49 år og uddannet som psykoterapeut.