3 stk. damer i kufferten
At komme til Honduras som volontør og være den mærkelige i forhold til flertallet har været en svær omstilling. Man bliver pludselig bevidst om sin egen velstand!
På det slumkvartersprojekt, hvor jeg arbejder, er en af mine opgaver at være tilknyttet en kollektiv have, hvor en gruppe kvinder hjælper hinanden med at passe og pleje en masse grøntsager som supplement til deres husholdning. En dag blev jeg sammen med et par andre kvinder sat foran et traktordæk fyldt med muldjord. Opgaven lød nu på, at vi skulle grave med de bare næver og fiske bunkevis af regnorme op og putte dem over i en anden beholder. Yaks! I et splitsekund må jeg indrømme, at jeg tænkte: Aaarhh
Er I sikre på det? Mig?
Men i gang kom vi. Så der sad jeg sammen med damerne på en solbeskinnet skråning og fiskede regnorme op i mængder. Smalltalken gik lystigt, og med den smule spansk, jeg har tilegnet mig, fornemmede jeg, at de jokede med mig. Det var noget med en taske, og at jeg skulle til Danmark. Jeg smilte uvidende og måtte sige cómo (= hvad?) gentagne gange, før tiøren faldt. Kvinderne ville med mig hjem til mit rige land i kufferten! De grinede og pjattede og var meget tilfredse med deres lille humoristiske indslag. Jeg sagde, at det kunne vi nok finde ud af!
Til aftensmad fik jeg spaghetti. Det mindede farligt om dagens tidligere aktivitet, og jeg sendte de fjollede damer en tanke. Trods morskaben havde det været hårdt for mig at blive konfronteret med min egen velstand under samarbejdet med kvinderne, der med nød og næppe kan betale for deres børns skolegang. Også fordi jeg ikke er her i Honduras som en pengemaskine, men som en menneskelig ressource. Men nogle gange føler jeg, at jeg ville kunne hjælpe mere, hvis jeg var en utømmelig bankautomat. – Og så alligevel. For når man bliver overfaldet bagfra af et lokalt barn, der knuser ens ribben, eller når man vinker til den storsmilende, skævtandede gamle dame fra haven, så ville det være sært, hvis jeg var en hæveautomat.
Af Marie Kobbersmed
Udsendt som volontør af Impact