Anette skriver krimier med etik

Anette Broberg Knudsen har netop udgivet krimien ”Muligt motiv”, som tager livtag med debatten om aktiv dødshjælp.- Her i efteråret var der i et tv-program en sms-afstemning om holdning til aktiv dødshjælp, hvor en kæmpe procentdel stemte for.
Anette Broberg Knudsen sidder i sit hyggelige køkkenalrum, og hun fortsætter:
– Heldigvis tænker politikerne lidt længere, og Etisk Råd fraråder det stadig, så det kommer nok ikke lige i første omgang.
Anette er forfatter. Hun har i løbet af de sidste 30 år udgivet børnebøger og historiske romaner med en kristen vinkel. Sidste år udkom hendes første krimi, som fik gode anmeldelser. I dette efterår kom toeren: ”Muligt motiv”, som igen følger præsten Julie i udkantsdanmark.

Udnytter krimigenren

– For 10 år siden ville jeg have forsværget at skrive krimier. Men pludselig fik jeg lyst til at afprøve genren, forklarer Anette, som har udnyttet en side ved krimien.
– Den er god til det etiske. Selvom krimi-genren ikke nødvendigvis er realistisk, så er der noget ondt og noget godt. Det gør det nemmere at forholde sig til etiske problemstillinger, fortæller hun.
I ”Muligt motiv” har Anette valgt at forholde sig til aktiv dødshjælp.
– Jeg ved ikke, hvordan jeg fik den idé. Jeg tror, jeg gik en tur en dag og tænkte, at jeg aldrig havde læst en krimi, der tog udgangspunkt i aktiv dødshjælp, smiler hun og henviser til debattens aktualitet.
– Et af problemerne i debatten er, at aktiv dødshjælp er en sammensætning af flere positive ord. Både aktiv og hjælp. Ole Hartling, som er tidligere formand for etisk råd, skriver i en bog om emnet, at det burde hedde ”Drab på begæring”, pointerer hun.

Vi vil styre alt

Men også ud over formuleringen ser Anette nogle tendenser i vores moderne virkelighed og samfund, som gør os interesserede i aktiv dødshjælp.
– Dels er det noget med, at vi er bange for døden. Desuden vil vi have styr på alting. Sikre alt. Men vi mangler døden. Den har vi ikke styr på. Så forestiller man sig, at man har kræft et halvt år, og så får man en sprøjte, inden det bliver uværdigt. Sådan får man selv styr på det.
– Det er et behov, der er der, fordi mennesker ikke tror på Gud, som styrer livets gang. Hvis ”Alt står i Guds Faderhånd”, så er det ikke helt så svært. Det tager noget af det pres væk fra os, som i dag ligger på os for at få den perfekte familie, den perfekte karriere og så videre.
– En anden ting, som får os til at tænke positivt om at slå alvorligt syge mennesker ihjel, er, at det ikke er til at bære at skulle se på ens mor, der får kræft. At stå ved siden af sengen og være helt hjælpeløs. Det skræmmer os, forklarer Anette og henviser igen til Ole Hartlings bog.

Kvæl dem selv

– Han fortæller om en nonne på et hospice i England. Pårørende til døende bad hende om at give deres slægtning en sprøjte, så vedkommende kunne få fred. Nonnen svarede, at hun hverken kunne, ville eller måtte, men at de da bare kunne tage en pude og selv kvæle den døende. Det sætter aktiv dødshjælp i relief.
– Desuden er problemet med aktiv dødshjælp, at mennesker forestiller sig, at de er i stand til at træffe et kvalificeret og vældig afbalanceret valg, hvis de bliver syge. Men det er man jo netop ikke i stand til, hvis man får en alvorlig diagnose, har slemme smerter og bliver deprimeret over sygdommen, forklarer hun.

Hvad er næste skridt?

Tilbage til romanen ”Muligt motiv”, hvor en ældre kvinde pludselig dør på sin fødselsdag.
– Uden at afsløre for meget, tager jeg argumentet imod aktiv dødshjælp et skridt længere i romanen.
Den ældre dame, som Anette skriver om, har ikke særlig meget forbindelse til sin familie. Hun er syg med kræft, men det ved de ikke. Men der er en i omgangskredsen, der ser det som sit kald i livet at udføre medlidenhedsdrab.
– Hvis man først accepterer muligheden for aktiv dødshjælp, hvad så med næste skridt. Hvem skal bestemme det, hvis personen for eksempel er dement? Spørger Anette, og fortæller, hvordan Holland, hvor de allerede har aktiv dødshjælp er ved at blive parat til at tage næste skridt.
– De overvejer også at gøre det lovligt for alvorligt psykisk syge. Men psykisk sygdom dør man jo ikke af alligevel. De fleste kommer faktisk ud på den anden side, mener Anette, som også synes, at aktiv dødshjælp sætter sundhedspersonalet i en ubehagelig situation.
– Egentlig skal de jo hjælpe folk med at blive raske, men så skal de i andre situationer hjælpe folk med at dø. Det kan næsten blive sådan: ”Hvad har de mon i sprøjten i dag?”

Et forrået menneskesyn

Anette Broberg Knudsen drømmer om, at hendes roman er med til at starte debatten herhjemme.
– Jo mere vi giver los på disse områder, jo mere forrået bliver vores menneskesyn. Aktiv dødshjælp fjerner jo ikke lidelsen. Det fjerner blot den, der lider.
I Anettes hyggelige køkken ringer telefonen. Det var en fan.
– Det var en kvinde, som havde læst bogen og fundet mit nummer på nettet. Hun spurgte, om der kom en treer, smiler Anette, som ellers oplever, at der kan gå længe mellem responsen. Samtidig er der mere end normalt, når det er en krimi.

Ikke over ti

– Den første i serien gik i andet oplag allerede efter et halvt år. Det plejer mine bøger ikke, men kristne læser jo også krimier, smiler Anette, som nu også gerne vil have ikke-troende til at læse romanerne.
– Det er nu altså mest spændende, hvis dem med ikke-kristen profil læser den.
Om der kommer en treer, vil tiden vise.
– Men der kommer i hvert fald ikke en 10-17 bøger i serien, for så ville jeg slå alle i lokalsamfundet ihjel, smiler Anette.


Artiklen fortsætter efter annoncen: