Krybbetrængsel!
Jeg har en søn på snart to år, som rigtig godt kan lide at pille ved alting. Og så har jeg en julekrybbe, som min mand har arvet fra sin mormor.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er glad for jul. Derfor får den også hele armen, når der skal pyntes til jul. Det skal helst se både hyggeligt og pænt ud. Derfor ender en hel del af julepynten over min søns rækkevidde.