Perfekt julegave til kvinder
Igen i år kan man købe smykker designet af Pilgrim, hvor overskuddet går til Kirkens Korshær.
I år har de lavet et læderarmbånd med vedhæng, som kan købes via Kirkens Korshærs hjemmeside og i deres genbrugsbutikker. Nogle steder kan man stadig finde korshærssmykker fra foregående år. I alt er der nu en broche, to halssmykker og tre armbånd. Det er frivillige kræfter i Horsens, der står bag planlægning, godkendelse af design, udarbejdelse af forskellige materialer, pakning og udsendelse af korshærssmykket sammen med korshærsleder Pia Bjørhart.