Missionærbørn glade for opvækst

Næsten alle missionærbørn har haft god trivsel under opvæksten på missionsmarken. Hver femte har dog også oplevet udpræget angst, viser ny undersøgelse fra Luthersk Mission.- Der var et fantastisk fællesskab missionærer, volontører og børn imellem. Det var fyldt med glæde og anerkendelse. Ja, mange dage tænker jeg tilbage på det som en lang fest. Jeg har mange gode relationer fra dengang og voksne, jeg så op til.
Sådan mindes en af deltagerne i en ny undersøgelse sin opvækst på Den danske Skole i Iringa, Tanzania.
Undersøgelsen er udarbejdet for Luthersk Mission blandt 58 missionærbørn, der var udsendt med deres forældre til Tanzania i 1987-2009.
93 pct. af missionærbørnene fortæller om god trivsel under deres opvækst i Afrika, og det glæder generalsekretær Jens Ole Christensen.
– Det er en stor lettelse og glæde at konstatere, at 93 procent af de missionærbørn, der har deltaget i undersøgelsen, siger, at de har haft en god opvækst. Det er en markant anerkendelse af det arbejde, der blev gjort på Den danske Skole i Iringa og i de decentrale lilleskoler, siger han.
Bagsiden af medaljen er dog at 24,2 pct. af missionærbørnene også fortæller, at de har oplevet udpræget angst, hvilket er en del mere end de 4,5 pct. af den danske befolkning, der antages at lide af angst.
Selvom undersøgelsesgruppen er lille, stemmer det overens med en tilsvarende norsk undersøgelse om missionærbørn.
Godt en tredjedel har søgt hjælp til psykiske problemer.

Over halvdelen (63,8 pct.) var 0-2 år, da de kom til Tanzania første gang. 29,3 pct. var mellem tre og otte år. Det forklarer muligvis, hvorfor børnene i undersøgelsen giver udtryk for, at det var lettere at tilpasse sig de nye vilkår i Tanzania, da de rejste ud, end at tilpasse sig de danske forhold, da de kom hjem.
Missionærbørn er per definition ”trekulturelle børn”, fordi de oparbejder et kendskab til flere kulturer, men uden at have fuldstændigt ejerskab til nogen af dem. Det vil typisk give sådanne børn nye kompetencer, men også problemer på andre områder.
Knap 90 pct. af missionærbørnene mener, at det har været overvejende eller meget positivt med de kristne indslag på internatskolen.
93 pct. af missionærbørnene mener, at opvæksten i udlandet har beriget deres liv, og over halvdelen mener, at det har givet dem øget selvstændighed (69 pct.), en øget forståelse for nydanskere (82,8 pct.), gjort dem mere tolerante (87,9 pct.) og givet dem et syn for at hjælpe i verden (74,2 pct.).
Godt halvdelen mener, at deres opvækst i nogen grad til høj grad har udrustet dem til bedre at møde de problemer, de har i dag.
I dag har tre ud af fire overvejende positive følelser, når de tænker tilbage på tiden på internatskolen, mens cirka hver sjette svarer, at de både har positive og negative følelser.

Omkring en tredjedel (32,8 pct.) har oplevet, at forældrenes kald ind imellem har betydet en nedprioritering af familien.
Størstedelen af børnene har også et positivt billede af Gud. Ifølge undersøgelsen ser 89 pct. af deltagerne Gud som omsorgsfuld, og en, der elsker dem, mens 81 pct. mener, at den kristne påvirkning har haft en indvirkning på deres selvbillede, så de har følt sig værdifulde, trygge (74 pct.).
I dag betragter størstedelen af missionærbørnene (81 pct.) sig som troende og aktive i en menighed eller kirke. Knap hver tiende (8,6 pct.) ser sig selv som troende, men har taget afstand fra menighed og kirke. 6,9 pct. har et uafklaret forhold til tro, mens 1,7 pct. helt har taget afstand fra den kristne tro