Ny afdelingschef i Kristelig Fagbevægelse

Dina Lindebæk Siegumfeldt, Tilst, tiltræder 1. februar som afdelingschef for Kristelig Fagbevægelses Esbjerg afdeling.
Hun får dermed ansvar for afdelingens 19 mand store personale og for kvalitet og nærvær i servicen af afdelingens ca. 7.000 kunder.
Hun er 34 år og kommer fra en stilling som teamleder i Kristelig Fagbevægelses kundecenter Brabrand og har tidligere blandt andet haft sin egen dametøjsforretning og været uddannelsesansvarlig for Herreafdelingen i F. Salling.