Hvor er bruden henne? ?
De fleste kender lignelsen om de ti brudepiger (Matt. 25,1-13), som venter på brudgommen. Men hvad med bruden, hvor var hun henne?
Efter gudstjenesten blev der serveret kirkekaffe. Præsten havde lige prædiket over teksten til 2. søndag i advent, nemlig lignelsen om de ti brudejomfruer (Matt. 25,1-13).
Af Mogens Albrechtsen
Medlem af Birkebjergkirken, Næstved, som er en del af Det danske Missionsforbund, lægprædikant siden 1973.
Ved kaffebordet var der så én, der spurgte: Hvor er bruden henne? Der tales jo om brudgommen og brudepigerne, men selve bruden, som unægtelig indtager en central placering ved et bryllup, nævnes ikke med et ord i dette skriftafsnit.
Nogle mener, at hun var sammen med sin familie og sine venner i sit hjem, og udenfor, tæt ved hendes hjem, stod brudepigerne med deres olielamper og ventede på brudgommen. Når han så kom, førtes den smykkede brud under sang og jubelråb til brudgommens hjem, hvor der var forberedt et overdådigt festmåltid.
Men brudgommens komme trak ud, og alle brudepigerne faldt i søvn. Først ved midnats-tide, da det var blevet mørkt, lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Men ikke alle havde forberedt sig. De fem af brudepigerne, som kaldes tåbelige, havde ikke olie nok til deres lamper, og de blev nødt til at hente nye forsyninger. Derved kom de for sent til bryllupsfesten. Døren var lukket. Kun de fem kloge brudepiger slap ind i festsalen, for de havde olie både i deres lamper og oliekander, så de kunne lyse frem for sig hele vejen gennem den mørke nat.
Denne lignelse peger på Jesu genkomst, og at vi kristne må være opmærksomme på, at denne dag kommer, for Jesus siger jo advarende til os: Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen (Matt. 25,13).
Det Nye Testamente taler jo om to genkomster, hvoraf den ene sker usynligt for verden:
For Herren selv vil, når når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra Himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. 1. Thess. 4,16-17.
Er det menighedens bortrykkelse fra denne verden, som lignelsen om de ti brudepiger peger på? Brudepigerne siges jo at være billeder på Jesu menighed, hvoraf nogle er forberedte på Jesu komme, og andre er det ikke. Måske, men i virkelighedens verden er brud og brudepiger ikke identiske.
Som nævnt omtales bruden ikke med et ord i lignelsen om de ti brudepiger. Det gør hun ikke i de fleste bibeloversættelser, og det er da også helt klart, at fokus bør være på brudgommen, som er vor Herre Jesus Kristus.
Men nogle oversættelser har hende alligevel med, idet det forekommer i enkelte, gamle håndskrifter. I James Moffats oversættelse af Det Nye Testamente, siger han det sådan:
Da skal Himmeriget lignes med ti piger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen og bruden Matt. 25,1- James Moffats.
Ved Jesu genkomst i skyen kommer han for det første ikke ned på jorden, og for det andet kommer han ikke sammen med bruden, nej, han kommer for at hente bruden hjem til Himlen, for der skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede (Åb. 19,7). Bruden har ventet på ham.
I Det Nye Testamente er bruden identisk med Jesu menighed (Åb.21,9-22,17), ikke med den institutionelle kirke, der kan finde på at gøre hvad som helst, hvilket vi tydeligt ser også i vor tid.
Bruden er identisk med Jesu menighed, fortæller Paulus. Han havde nemlig fået åbenbaret Kristus-hemmeligheden (Ef. 3,4), som ikke tidligere havde været kendt.
En del af denne Kristus-hemmelighed har at gøre med brudgom og brud, med mand og hustru. Guds Ord siger det sådan:
Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed jeg sigter til Kristus og menigheden (ekklisia,gr.). Bruden er Jesu Kristi menighed.
Dersom brudgom og brud ankommer sammen og modtages af de ventende brudepi-ger, da peger det på Jesu synlige genkomst på jorden. På den dag skal han stå på Oliebjerget, som ligger øst for Jerusalem, for da kommer Herren min Gud og alle de hellige (menigheden/bruden) med ham, og på den dag, da skal Herren være konge over hele Jorden (Zak.14,4.5.9.).
Men først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske (Antikrist) åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom (2. Thess. 2,2-4), og efter hans relativt korte diktatur- og kontrolperiode, da finder Jesu synlige genkomst sted, og ved den lejlighed tilintetgøres Antikrist for evigt.
Heraf følger, at vi, Jesu menighed, lige nu er i den position, at vi venter på Jesu for verden usynlige genkomst, det vi kalder for bortrykkelsen af menigheden. Læg mærke til, hvad der sker i verden i disse dage: Den vestlige verdens økonomiske krise, den voksende magtkoncentration i EU, det såkaldte arabiske forår, der kan udvikle sig til islamisk dominans vendt mod Israel, Iran-problematikken, klimatiske problemer, verdens stadigt voksende befolkning nu på ca. 7 milliarder mennesker og de problemer, det medfører, og mere kunne sikkert nævnes.
Der bliver snart brug for en problemløser af internationalt format, og han er på vej. Superintelligensen Antikrist vil komme på sin hvide hest og drage ud fra sejr til sejr, og den ganske verden vil undre sig over hans præstationer (Åb. 6,2-13,3). Men en dag kaster han masken, og den inkarnerede ondskab viser sig med en styrke, som ikke tidligere er set.
Derfor lad os minde hinanden om, hvad der står på Bibelens sidste side:
Og Ånden og bruden siger: Kom! Og den, der tørster, skal sige: Kom! Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. (Åb. 22,17)
Og Han (Jesus), der vidner om dette, siger: Ja, jeg kommer snart. Amen, kom Herre Jesus! (Åb. 22,20)
Herren Jesu nåde være med jer alle! (Åb. 22,21)
