Iben Tranholm holder talkshow-gudstjeneste i Aarhus
Kirkegængere i Citykirken vil søndag den 5. februar opleve en noget alternativ gudstjenesteform.
Iben Thranholm, kendt journalist, radiovært og debattør, vil være vært for en såkaldt talkshow-gudstjeneste.
Gudstjenesten vil stadig indeholde sang og musik og den moderne gudstjenesteform, som Citykirken er blevet kendt for, men denne søndag vil selve prædikenen altså være erstattet af historiefortælling i talkshowsform.
– Vi anerkender, at vi som mennesker er meget forskellige og har brug for at høre og opfatte tingene forskelligt, og derfor eksperimenter vi også gerne med forskellige indslag i vores gudstjenester, fortæller pastor Bergur Skovgaard.
Citykirken på Viborgvej er blevet en meget synlig del af bybilledet i Aarhus, efter i flere omgange at have benyttet sig af reklamer på byens busser. Kirken er en ny kirke fra 2010, fusioneret af tre tidligere kirker i Aarhus.
Henri.