Koptisk kristen nomineret til Nobels fredspris
Fem repræsentanter fra Stortinget i Norge har nomineret den koptiske kristne kvinde Maggie Gobran til Nobels fredspris 2012.
Maggie leder hjælpeorganisationen Stephens Children. Hun er fra en velstående, akademisk baggrund, men har siden 1987 brugt al sin tid på hjælpearbejde for fattige børn over hele Egypten, særlig i landets storbyer.
– Ved at tildele Nobels fredspris for 2012 til Maggie vil Nobelprisen sætte fokus på undertrykkelsen af de elementære menneskerettigheder og religionsfrihed i hele Mellemøsten og den arabisktalende verden fra Mauritanien i vest til Irak i øst.
Fristen for kandidater til fredsprisen var 1. februar.