Kristelig Arbejdsgiverforening parat til at ofre St. Bededag

Store Bededag er ikke en hellig ko for os, siger direktør Karsten Høgild fra Kristelig Arbejdsgiverforening.

– Vi skal arbejde mere, siger Karsten Høgild.

Kommentaren kommer,efter at Udfordringen i sidste uge oplyste på forsiden, at arbejdsgivere og fagforninger er enige om at ville afskaffe bededagen. Det gælder altså også Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF).
– Vi skal have fundet en måde at få skabt noget mere arbejde i Danmark. Dels fordi vi har mistet masser af konkurrenceevne de sidste fem år, dels fordi vi på sigt mangler arbejdskraft. Derfor skal vi arbejde mere – og uden ekstra løn, ellers hjælper det ikke, siger direktøren.
– Hvorfor skal vi arbejde mere, når der er så mange uden arbejde?
– Sådan ser situationen ud nu, men på sigt vil vi komme til at mangle arbejdskraft, mener Karsten Høgild.
– Er det ikke mærkeligt, at KAF kommer med sådan en udmelding om at afskaffe bededag med jeres værdigrundlag?
– Vi vil hellere kæmpe for, at søndage skal være rigtige helligdage. Vi vil bestemt heller ikke give afkald på påskedag og juledag. Men Bededag er jo ikke en ”bibelsk” helligdag.
– Ligger der ikke et signal i at afskaffe en helligdag?
– Nej, for det er jo bare en feriedag for de fleste.
Henri