Hvordan blev Tabor stiftet?

Det er næsten 65 år siden, at pinsemenigheden Tabor opstod i København.
Tabor indgik for nogle år siden i den nye fælles pinsekirke ”Kirken i Kulturcentret” på Drejervej på Nørrebro.
Men Tage Petersen, som er søn af Tabors første forstander Holger Petersen, fortæller om starten til Udfordringen:
”Omkring 1930 begyndte mine forældre Anna og Holger Petersen at køre fra Sydsjælland til møder i pinsekirken i Zinsgade 5 på Østerbro, hos Andreas Endersen.
Vi kom oprindeligt fra Indre Mission. Hele familien blev nu voksendøbt og døbt med Helligånden. Vi fire søskende kom med i strengekoret. Broder Johannes spillede violin, min søster Ingeborg spillede mandolin, Rudolf og jeg Tage spillede harmonika. Min far var først dørvagt og blev valgt til diakon, senere ældstebroder.
I 1947 kom det til en skilsmisse i menigheden. Ca. 245 gik fra menigheden med Endersen, og en ny menighed blev stiftet ude på Vesterbro. Flere ældstebrødre gik sammen med min far,” husker Tage Petersen.
Holger Petersen blev valgt som forstander. Først holdt menigheden til på Borups Højskole på Blegdamsvej 24, men i 1962 overtog Tabor-menigheden Øbro biografen på Lyngbyvej og indrettede den til kirke med plads til 1000, da der var stor vækst i menigheden.
I et gammelt udklip fortælles om den første tid:

En kraftfuld tid

”Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, rummede menighedens første mødelokaler, og denne æra tegnede et herligt kapitel i menighedens historie. Mange af menighedens medlemmer oplevede her Jesus som deres personlige Frelser og Forløser og modtog Helligåndens dåb under de mægtige møder. Underfulde helbredelser fandt sted, frafaldne kom tilbage, og de kristne blev fornyet i deres gudsliv og forventning af Jesu genkomst. Hvem husker ikke feststunderne, når vi gik til møde, ledsaget af hornorkestret fra Gammeltorv til Borups Højskole – og så ind til møder med vækkelsesatmosfære?
Den første kærligheds flammende lue brændte med nidkærhedens glød. Der måtte simpelt hen ske noget, og det gjorde der også. – Hvilken tid!”
Henri