Medalje til missionær

Konstanse Raen blev i sidste uge tildelt Den kongelige Fortjenestemedalje i sølv.
Hæderen skyldes til dels Konstanse Raens indsats for bibelarbejdet i Norge, men i endnu højere grad hendes mange år i Afrika som bibeloversætter og koordinator for hiv/aids-projektet «Den barmhjertige Samaritan».
Sammen med sin mand, John Gunnar Raen, arbejdede Konstanse Raen i 14 år i Cameroun som missionær for Det Norske Missonsselskab. Hennes vigtigste arbejde gennem disse år var oversættelsen af Det nye Testamente til Pere-sproget.
Siden 2005 har Konstanse Raen arbejdet for Bibelselskabernes hiv/aids-projekt i Afrika. Sammen med hiv-positive har hun udarbejdet et program baseret på fortællingen om Den barmhjertige Samaritaner. Dette program bruges nu i 20 afrikanske lande, og lige så mange står på venteliste. Bibelteksterne skal motivere folk til at tage ansvar for deres eget seksualliv – men også tage ansvar for hinanden, så de hiv-smittede ikke bliver udstødt af fællesskabet.
KPK