Præsidentkandidater støtter begge Israel
Under en debat i Florida var præsidentkandidaterne Mitt Romney og Newt Gingrich fra
Republikanerne enige om, at USA skal støtte Israels ret til at eksistere i en jødisk stat.Der er meget, som skiller de to republikanske præsidentkandidater, Mitt Romney og Newt Gingrich, men én sag er de helt enige om: de støtter begge Israel.
Under en debat i Florida kunne man opleve en sjælden enighed mellem de to parter – Massachusetts tidligere guvernør Romney og Repræsentanthusets tidligere formand Gingrich – da de blev spurgt, hvorfor de troede, at det er slået fejl for den israelsk-palæstinensiske fredsproces.
Romney gav skylden for den fortsatte konflikt til præsident Barack Obama, mens Gingrich gav skylden til palæstinenserne.
Romney sagde:
– Jeg tror, at Obama kastede Israel under en bus, hvad angår at definere 1967-grænserne som udgangspunkt for forhandlinger. Den bedste vej for at opnå fred i Mellemøsten er ikke at vakle og give efter, men sige: Vi står sammen med vores ven Israel, vi er forpligtede til en jødisk stat i Israel, og vi vil ikke have nogen uenighed mellem os og vores allierede Israel.
Gingrich overraskede tilhørerne ved at sige:
– Guvernør Romney har helt ret.
Og så tilføjede Gingrich:
– Efter min mening har palæstinenserne skylden for det langvarige dødvande i fredsprocessen. Hamass ledelse siger: Ikke en eneste jøde vil være tilbage. Så kan man ikke have fredsforhandlinger. Det er krig, i en anden form.
Gingrichs mål for palæstinenserne er, at de skal leve i fred, velstand og have værdigheden af en stat, at have frihed – og det kan de opleve, når som helst de er parate til at sige: Israel har ret til at eksistere, vi opgiver retten til tilbagevenden, og vi anerkender, at vi vil leve side om side. Lad os nu samarbejde om at skabe gensidig velstand. Så vil man i løbet af fem år dramatisk kunne forbedre alle palæstinenseres livskvalitet.
– Men, sagde Gingrich videre – den politiske ledelse vil aldrig tolerere dette, og det er derfor, vi er i en fortsat krigstilstand, hvor Obama underminerer israelerne.
Hvad angår fredsprocessen sagde Gingrich:
– 11 raketter blev afskudt mod Israel i november. Kan I forestille jer, at 11 raketter bliver skudt mod Duvall County (Florida) fra en nabo? Hvor mange af jer vil så være for en fredsproces?
Gingrich gentog sit tilsagn om at flytte USAs ambassade i Israel til Jerusalem med disse ord:
– På min første dag som præsident vil jeg underskrive en eksekutiv-ordre, der skal instruere udenrigsministeriet til at flytte ambassaden fra Tel Aviv til Jerusalem og sende signalet: Vi er med Israel.