Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Hej Suh
Jeg er en pige på 17 år, går i 2.g og er egentlig glad nok for det. Men her på det sidste synes jeg, at jeg er begyndt at have det mærkeligt, jeg er meget nærtagende, jeg bliver hurtigt ked af det og kan ikke overskue ret meget, i hvert fald slet ikke som jeg plejer. Jeg plejer at være meget social og lave en del med mine veninder, men det er som om, at jeg ikke gider det længere, hvilket bekymrer mig. En veninde sagde til mig, at det måske var stress, men kan man få det, når man bare går i skole?
Kh I

Kære I
Ja det kan man godt. Stress er ikke noget, der kun rammer bestemte persontyper eller bestemte faggrupper – der er selvfølgelig nogle, der er mere udsatte end andre på grund af deres personlighed og gener, eller på grund af indholdet af deres arbejde – men generelt set er stress et udtryk for, at den enkeltes ressourcer er overforbrugt. Og det kan jo ske for alle, det handler ganske enkelt om, hvor meget energi man har, og hvor meget energi man bruger.
Selvom du ”kun” går i gymnasiet, kan det altså også ske for dig. Kravene til den enkelte gymnasie-elev er i dag høje, og der er mange ting at forholde sig til. Det kræver en stor indsats at klare lektie- og opgavebyrden i sig selv, og der er ved siden af mange timers skolepligt. Der kan samtidig være et pres fra forældre eller fra en selv om, at man skal præstere på et bestemt niveau – måske endda et niveau, som ligger højere, end det er realistisk?
Dertil kommer for mange unge, at der bruges en del energi også på det sociale liv ved siden af skolen. Man vil gerne være med, hvor det sker og/eller måske gøre en indsats for at udvide det sociale netværk. Har du ovenikøbet en kæreste eller en hobby ved siden af, og måske også et fritidsjob, som mange unge i din alder har – ja, så kan døgnets 24 timer pludselig ikke slå til. Og så er det ligesom med bankkontoen: hvis man bruger mere, end man har, over længere tid – så får man et brev fra banken om, at der er minus på kontoen, og at den lukkes! Det er dette, kroppen giver udtryk for, når man pludselig ikke kan koncentrere sig, bliver nærtagende, tuder hele tiden, bliver trist osv.
Med hensyn til dine veninder, så skal du nok få lyst til at være sammen med dem igen, men når ressourcerne er brugt, forsvinder lysten til samvær med de fleste andre som regel også. Selvom det er mennesker, man kender og holder af, kræver det at deltage i sociale relationer trods alt en vis mængde energi. Det ved kroppen godt, og den kan derfor ”spare” lidt energi ved at fjerne lysten til det, så at sige. Når du får overskud på energi-kontoen igen, vil din lyst til dine veninder også komme igen.
Men som du kan se, er det vigtigt, at du får kigget lidt på dit energi-forbrug, for du er nødt til at administrere din energi lidt bedre, end det sker nu.
Prøv at lave et oversigts-skema over, hvor meget tid og energi du bruger på de forskellige ting i løbet af ugen. Skriv emnerne ned og notér, hvor meget tid i timer/minutter, du ca. bruger på hvert emne. Skriv også, hvor meget energi du synes du bruger på emnet efter en karakterskala fra 1-3, hvor 1 = meget lidt energi og 3 = meget energi. På den måde får du et overblik over, hvordan din energi fordeler sig.
Din opgave bliver så at prioritere emnerne og skære noget af det væk – og det bliver sikkert ikke helt nemt! Men hvis du skal undgå at brænde helt ud, så er du nødt til det – så fat i den store blyant, og streg nogle af emnerne ud!
Hilsen Suh

Kære Suh
Jeg er en kvinde midt i fyrrerne, som kæmper meget med mit selvværd. Jeg har både læste en del bøger om emnet og også været til en coach flere gange. Jeg synes, jeg har fået mange gode redskaber og teknikker med mig, men savner alligevel stadig at mærke, at ”der sker noget” i hverdagen. Synes stadig, der er for mange oplevelser med folk, der ”træder” på mig! Jeg håber derfor på, at du kan give mig et redskab, der virkelig rykker!
Hilsen E.

Kære E.
Hvor er det godt, at du er i gang med at arbejde med dit selvværd – det er jo i hvert fald første skridt til, at tingene kan blive anderledes! Jeg er heller ikke i tvivl om, at du har fået meget ud af både de bøger, du har læst, og også samtalerne ved coachen. Men ingen gode teorier eller gode teknikker kan stå alene, og uanset hvor mange pep-talks du giver dig selv foran spejlet derhjemme, så ændrer dit selvværd sig ikke væsentligt, hvis du ikke også handler i praksis!
Hvad det angår, så er det ligesom med en slankekur: du kan læse nok så mange bøger om diæter og slankemad, eller om træning og livsstilomlægning – men hvis du ikke kommer i gang med at gøre noget af det i praksis, så sker der ingenting.
Tværtimod kan man blive endnu mere modløs og gal på sig selv over, at man ikke ser resultater, når nu man ”ved det hele”! Så ligesom, at man i sidste ende er nødt til at snøre løbeskoene og droppe flødeskumskagerne for at komme til at se resultater på badevægten, så er du i forhold til dit selvværd også nødt til at handle på din indsigt.
Hvis du altså er kommet dertil, hvor du mentalt er begyndt at tro på dig selv og i tanke og ord derhjemme kan stå ved, at du vil behandle dig selv med respekt – så må du begynde at handle derefter ude i verden! Når folk ”træder på dig”, så STOP med at gøre, det du plejer at gøre – måske er det at sige ingenting, måske endda retfærdiggøre deres handlinger – gør i stedet noget ANDET. Præcis hvad du gør er i første omgang ikke afgørende vigtigt, blot det er noget ANDET, end det du plejer at gøre. Tænk derfor nøje over, hvad du plejer at gøre, og læg derefter en detaljeret plan for, hvordan du kan komme til at gøre noget nyt: måske kan du fastholde øjenkontakt i stedet for at slå blikket ned, måske kan du skynde dig at forlade rummet, inden du undskylder, eller du kan sige ”nej” uden at behøve at forklare hvorfor, osv osv. Find selv på nogle ting, der sandsynligvis vil virke for dig – og kom så i gang!
Som med fysisk træning er det hårdt i starten, og man har lyst til at give op, springe over og lunte hjem i sofaen med en flødeskumskage – men så kender vi også resultatet. Hvis vi i stedet bliver ved 1 dag mere, og 1 dag mere og 1 dag mere… så vil det efterhånden være mindre og mindre hårdt, og vi begynder at kunne se resultater og bliver stolte af os selv! Og så vokser selvværdet, og det giver os lyst til mere!
Held og lykke med det!
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk