Det startede med en kvinde

Af Mogens Christensen. Pastor emeritus, nu redaktør
af portalen teologen.dkKristendommen begynder med en kvinde. Navnet er jomfru Maria.

Mogens Christensen

Hvad kom først, – hønen eller ægget? Hønen selvfølgelig, for hønen er en del af skabningen. I begyndelsen skabte Gud jorden med lys, vand, land, dyr og mennesket. Hønen producerer ægget, længere er den ikke.
Mennesket er skabt i Guds billede som en mand og en kvinde, der i kærlighed skal arbejde sammen, og det kommer der normalt børn ud af, nøjagtig som Gud har bestemt det fra begyndelsen. Så vidt og så langt kan vi se og høre og læse om i kristendommens tilblivelseshistorie.
Det var en jomfru, der blev udset til at skulle føde himmelens kongesøn. Helt tilbage i skabelseshistoriens grundlære læser vi, at kvinder er Guds dyrebare redskaber i kampen mellem mørkets magter og lysets magter.. Den fjendtlige magt – løgnen og forføreren – får at vide, at han kun skal kunne nå kvinden til hælen, og at han aldrig vil komme foran.
Kristendommen har forstået hele Guds store frelsesplan for mænd og kvinder ret. Vi bør, som jomfru Maria gjorde det, – gå frem for Gud den almægtige i dagligdagen og sige til ham, at vi elsker ham, at vi elsker alle de mennesker, han har skabt og skaber, og at vi glæder os over frelsen, som vi har fået.

Et spørgsmål om tro

Maria svarede ved at bryde ud i lovsang: ”Jeg priser Herren af hele mit hjerte!
Lukasevangeliet 1, 46.
Maleri af Marianne Mortensen

Det var en kvinde, som gjorde det, og dermed blev kristendommens historie skabt og begyndt med en kvinde. Kristendom, som er oplysning, uddannelse og liv i overflod, er i første omgang et spørgsmål om tro. Det nytter ikke noget at tro, at Gud ”bare” er en, som vi selv danner og får til at passe ind i vores tilværelse, for Gud har skabt os, bestemt og fastsat normerne for os, og Gud er ikke kedelig. Jo, Gud er menneskets bedste ven. I kristendommens begyndelse sidder en ung jomfru ren og dydig – og ja, Maria var jomfru, og hvis vi ikke tror det, så må vi se at få fat i det og tro det, inden vi går videre. For uden at tro på en overnaturlig Gud, vil ingen kunne komme videre ud af ”fangenskabet” og ud i frihed. Vi skal tro på Gud, som elskede os så højt, at han lod en ung jomfru blive frugtsommelig ved Helligåndens kraft, ellers vil vi gå glip af herligheden og slet ikke få at se storheden i hele Guds frelsesplan for os mennesker.

Lige agtet af Gud

Frelsen er en overnaturlig handling. Det opdagede den hellige unge jomfru Maria, da hun var blevet frugtsommelig uden at have kendt en mand fysisk. Når hun således udbryder: ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud min frelser…”, så gør hun det i ydmyghed, glæde og med stor taknemmelighed. Og Maria blev klar over, at Gud er menneskets bedste ven.
Vi kan lige så godt sige det til Gud direkte, som den unge jomfru gjorde, da hun var blevet udset til at skulle føde verdens frelser. Gud har brugt kvinden, ophøjet hende til at være den ligeværdige og ansvarlige halvdel i ethvert parforhold.
Kong Salomon omtaler visdommen i femininum i Ordsprogenes Bog, og det er selvfølgelig ikke uden grund. Vi må virkelig glæde os over, at vi er agtet af Gud. Med stor selvfølgelighed kan vi ophøje Gud som vores totale og overnaturlige alfader, der vil os alle det godt, når blot vi tror på det og siger ham tak for det alt sammen. Ja, troen er drivkraften i kristendommen, for uden at tro det, kan vi ikke begribe det, så stort er det, og mon ikke den hellige jomfru Maria, der blev udset til at skulle føde Jesus, og ved hvem kristendommen blev til, – opdagede det.
Jo, det er ganske vist, som Gud har lovet det til Abraham og hans slægt til evig tid. Det var således, Gud elskede verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. AMEN.