Flere nordmænd går i kirke efter tragedien

Præsten Arnfinn Haram holdt i midten af februar et seminar med fokus på værdierne efter tragedien på Utøya den 22. juli. Flere nordmænd har siden søgt kirken.- Vi har sekulariseret virkeligheden og glemt den usynlige verden, siger præsten Arnfinn Haram.

Den 22. juli 2011 blev mindst 80 dræbt af et skudattentat på øen Utøya i Norge. Dette har haft betydning for kirken.

Præsten Arnfinn Haram holdt onsdag den 15. februar et foredrag i Oslo med titlen ”Og myldrede djævle frem på jord – åndskræfter og åndskamp i vor tid”. Udtrykket ”himmel og jord” omfatter både det synlige og det usynlige. Men kristne er blevet mindre bevidste om, at der findes en usynlig, åndelig verden.
– Vi kristne har selv været med til at sekularisere verden, sagde præsten i foredraget. Han mener, der er behov for at genvinde forståelsen af hele virkeligheden, og at man ikke må se bort fra kampen mod de onde åndsmagter.
– Vi er forpligtet til at snakke om ondskabens åndelige karakter, sagde Haram.

Gudsbilledet efter 22. juli

En del af seminaret fokuserede på værdierne efter 22. juli.
Dr. theol Knut Alfsvåg sagde, at det var overraskende, hvordan nordmændene i hobetal søgte til kirkerne efter tragedien:
– Det kunne man måske ikke forestille sig i et sekulariseret samfund som det norske. Måske er de fleste nordmænd alligevel mere kristne, end vi troede?
Alfsvåg er optaget af, hvilket gudsbillede kirken formidlede i tiden efter tragedien. Han mener, at kirken formidlede billedet af en trøstende, terapeutisk Gud.
– Meget kan der siges om dette, og meget er positivt. Det dækkede et behov på det tidspunkt, sagde Alfsvåg. Men han mente samtidig, at vægtlægningen på «den terapeutiske omsorgsgud» ikke giver et helt billede af Guds karakter. Han mente, at begreber som skyld og forsoning også bør være en vigtig del af gudstroen og stillede spørgsmål ved, om kirken havde reflekteret nok over sagen.
– Vi har brug for trøst og omsorg, og det var godt, at kirken var der. Men først og fremmest har vi brug for tilgivelse. Over for Gud er det kun hans nåde og tilgivelse, som tæller, sagde han.
Alfsvåg kommenterede også et indlæg i medierne, som beskriver tragedien d. 22. juli som Guds straf:
– Ud fra en bibelsk forståelse kan vi ikke forholde os til ulykker på den måde. Vi må definitivt ikke gøre Gud ansvarlig, når sådan noget sker, sagde han.

Mindre åbenhed

Aud Kvalbein fra byrådet i Oslo sagde, at der var sket mange positive ting efter 22. juli. Det var en tung periode præget af et stærkt sammenhold. Hun tvivler dog på, om tragedien vil få varige positive virkninger.
Hun tror ikke, at samfundet vil opleve større åbenhed efter 22. juli, tværtimod: Oslo vil bære præg af større adgangskontrol til visse områder og bygninger end hidtil.
Hun er også bekymret for det, hun opfatter som et øget pres i retning af politisk korrekthed og heksejagt på personer, som har andre meninger end flertallet.
– Vi må fortsat arbejde for at svække ondskabens magt, både i vore egne liv og i samfundslivet. Her har vi god brug for de værdier, som ligger i den kristne tro og det kristne menneskesyn, sagde Aud Kvalbein.
Seminaret blev arrangeret af Forum for tro og samtid, som er et samarbejde mellem Normisjon, Norsk Luthersk Misjonssamband, Den Norske Israelsmisjon, Det evangelisk-lutherske kirkesamfunn, Den Evangelisk Lutherske Frikirke og For Bibel og bekjennelse.
Af Ole Andreas Husøy, KPK