Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Spørgsmål 1:

Kære Orla Lindskov
Jeg er ny kristen og er derfor ikke så befaren i Bibelen. Jeg har altid ment og forstået det sådan, at det evige liv er ”liv efter døden”. Men nu har en ældre kristen sagt til mig, at det evige liv er allerede nu. Er det rigtigt? Og i så fald, hvordan skal det forstås?
Hilsen
K.

Svar 1:

Kære K.
Mange kristne tror som du, at det evige liv er noget, der først begynder, når vi dør.
Men de, der tror det, overser nok, at det evige liv i Det ny Testamente ofte omtales som noget, der også skal forstås nutidigt. Der er faktisk rigtig mange, der forstår de følgende skriftsteder i den retning:
”Den, der tror på Sønnen, har evigt liv”, hedder det Johannes-evangeliet kap. 3, vers 36.
Og med ord af Jesus i Johannes-evangeliet kap. 5, vers 24: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv”. Læg her mærke til, at der står har og ikke får engang.
Og i Jesu ypperstepræstelige bøn, Johannes-evangeliet kap. 17, vers 3: ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.”
Dette sidste skriftsted især kan tydes i retning af, at det nye liv, det evige liv, allerede starter her på jorden, når vi kender og kommer til tro på Gud og Jesus Kristus. Derfor taler Bibelen nok også om at være genfødt til et nyt liv ved troen.
Men jeg vil her gerne understrege, at det evige liv også er noget fremtidigt. Ja, mest fremtidigt. Og hvis vi vil finde bibelsk belæg for det, skal vi ligeledes søge i Det ny Testamente, i Jesu taler.
Fx i Markus-evangeliet kap. 10, hvor Jesus lover dem, der har forladt hjem, familie eller marker på grund af Jesus og evangeliet, at de skal få det hundredfold igen nu i denne verden,… samt evigt liv i den kommende verden.
Og i Lukas-evangeliet kap. 23, vers 43 lyder Jesu ord til røveren: ”Sandelig siger jeg dig: i dag skal du være med mig i Paradis.” Den eneste rimelige måde at forstå det på er, at røveren efter sin død skal gå ind til evigt liv sammen med Jesus. Så for mig at se taler Det ny Testamente om det evige liv som noget, der både er nu og noget, som kommer eller rettere sagt, som noget, der fortsætter. Disse to sider af det evige liv er altså en helhed. Det er ikke enten det ene eller det andet. Det er nærmere et både-og.
Jeg håber, at de nævnte skriftsteder kan hjælpe dig.
Orla Lindskov

Spørgsmål 2:

Kære Orla Lindskov
Det er ikke for at være polemisk. Men jeg vil gerne følge op på det, der har været fremme et par gange efterhånden i din Brevkasse. Det har ikke direkte med din Brevkasses tema at gøre ”Fra sygdom til sundhed” og alligevel, for mange bliver jo begravet med legemer, der er fyldt med sygdom, og hvor sygdom direkte har været dødsårsagen. Men lad nu det ligge.
Jeg er glad for, at du siger, at det ikke er det samme kødelige legeme, som vi dør i, der skal opstå igen. Men derimod et opstandelses-legeme skænket os af Jesus. Vores kødelige legeme er jo også logisk set blevet til jord. Hvor kommer så udtrykket ”kødets opstandelse” egentlig fra?
Mvh. G.

Svar 2:

Kære G.
Ja, hvor kommer det egentligt fra?
Udtrykket ”kødets opstandelse” findes i hvert fald ikke i Det ny Testamente. Så det er ikke derfra, det kommer. Det findes derimod i Trosbekendelsen.
Det er faktisk mærkeligt, at det ikke kommer fra Det ny Testamente, for opstandelse var faktisk et hovedpunkt i den første kristne forkyndelse. Paulus forkynder fx i Athen (Apostlenes Gerninger kap. 17), at Kristus måtte lide og opstå fra de døde.
Paulus forkynder opstandelsen, men bemærk, det er ikke udtrykket ” kødets opstandelse”, vi møder her eller andre steder i Det ny Testamente.
Talen om opstandelse optræder ganske hyppigt i Det ny Testamente. Når vi ser bort fra Jesu opstandelse, men holder os til almindelige menneskers opstandelse, så forekommer ordet opstandelse 18 gange, ”de dødes opstandelse” ni gange, ”opstandelsen fra de døde” et par gange.
Desuden møder vi ofte udtryk som at opstå, at opvækkes. Så det er tydeligt, at opstandelses-tanken ikke er et sidemotiv, men derimod et hovedmotiv, der gennemtrænger hele Det ny Testamente.
Udtrykket ”kødets opstandelse” optræder først et par århundreder senere i den såkaldte apostolske trosbekendelse.
Men i senere trosbekendelser, som dem, der i dag bruges i den græsk-katolske kirke, i den romersk-katolske kirke, i den anglikanske kirke og i den lutherske kirke i Sverige, møder vi i stedet udtrykket ”de dødes opstandelse”, hvilket blot vil sige menneskets opstandelse.
De dødes opstandelse er for mig at se et betydeligt lettere forståeligt begreb. Først og fremmest også set i sammenhæng med Johannes-evangeliet kap. 1, vers 14, hvor der står:
”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”
Ordet, der blev kød, er Ordet, der blev menneske, og det menneske var Jesus Kristus. Ordet ”kød” betyder i Det ny Testamente nemlig ofte slet og ret menneske.
Derfor kan vi godt sige, at vi i Trosbekendelsens tale om kødets opstandelse finder et kraftigt udtryk for, at mennesket, dvs. den menneskelige personlighed kaldes til live igen af Gud.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Jeg håber, at det står godt til hos dig, og at du fortsat går fremad i tro og frimodighed for Herren, som du har gjort det hidtil. Det er snart lang tid siden, at jeg har kontaktet dig og bedt om forbøn. Jeg vil nu gerne henvende mig til dig igen, da Jesus har hjulpet mig, hver gang du har bedt for mig. Det er helt forunderligt.
Denne gang døjer jeg med problemer med alle mine led. Det er meget smertefuldt.
Tak for din trofaste tjeneste. Må Herren velsigne dig.
De bedste hilsener fra
S.

Min oplevelse:
Kære Orla
Tak så inderligt for salvedugen. Jeg sover med den hver nat.
Det er pudsigt, men jeg kalder den for ”min klud”. Men det spiller jo ingen rolle. Det vigtige for mig er, at den er et synligt og håndgribeligt tegn på, at der er blevet bedt for mig. Det takker jeg dagligt for.
Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive og takke for salvedugen og for forbøn, så hermed tak. I perioder har jeg lidt af stor træthed. Sådan har jeg det ikke for øjeblikket. Er det ikke bare herligt.
K.h.
A.M.