Fransk solstrålehistorie fra sønderbombet syrisk by

Samtidig med at regeringstropper har indledt en “udrensnings-handling” mod civilbefolkningen i den sønderbombede syriske by Homs, og antallet af dræbte opgøres til over 7000 fra sådanne aktioner landet over, er en fransk solstrålefortælling fra Homs nu nået ud i verden.Historien er om den 71-årige franske læge, dr. Jacques Beres, der forlod sin komfortable tilværelse i Paris for at hjælpe sårede i Homs. Han blev smuglet dertil og har i de sidste to uger taget sig af et stort antal sårede og syge.

Hans “hospital” er i en mørk, forladt bygning med blot et operationsbord, ganske få senge og fire hjælpere. Elektriciteten kommer og går.

Dr. Beres har behandlet 90 patienter, hvoraf de ni er døde.

Han er kirurg og medstifter af orgnisationen “Læger uden grænser”. Han menes at være den eneste udenlandske læge, hvem det er lykkedes at komme ind i Syrien.

– Stedet var så overfyldt, at vi måtte krydse mellem bårene, sagde han ved hjemkomsten til Paris. Jeg behandlede folk med alle slags skader. En dag døde 11 på hospitalet, nogle inden jeg kunne nå at tage mig af dem. En af dem, en køn, ung dreng var skudt over og næsten i to dele. Jeg oplevede meningsløse lidelser, brutalitet, ondskab, forpinte børn og voksne.

Spænding og søvnløse nætter
Videre berettede han om uger af spænding og søvnløse nætter, larmen fra bombardementet, kulden, plørede gader, mangel på mad og knaphed af bedøvelsesmasker i barnestørrelse

Han fremhævede imidlertid sin stabs professionalisme og deres venlige væremåde, motiveringen

og intelligencen hos medlemmer af oppositionen, følelsen af solidaritet og deres høje moral, uanset hvad der overgik dem. Der var altid bloddonere.

Dr. Beres blev smuglet over grænsen fra Libanon til Syrien i begyndelen af februar, medbringende en bagage fuld af lægemidler, heriblandt ilt-måleinstrumenter.

Jacques Beres, født i 1941, aftjente sin værnepligt i Vietnam og studerede krigskirurgi på et fransk hospital i Saigon.

– Kirurgien var primitiv, sagde han, og nogle læger tøvede med at bruge teknik fra den første verdenskrigs tid.

Han har tilbragt over 40 år i farlige krigszoner verden over, heriblandt Vietnam, Liberia, Sudan, Siera Leone, Rwanda, Chechnya, Irak og for kort tid siden i Libyen.

– I Bagdad opererede jeg ofte folk, mens en hjælper holdt en olielampe over min skulder, sagde han.

Han ønsker at vende tilbage til Homs, fordi “behovet er stort og den internationale hjælp udebliver”.

-Jeg ved ikke, hvad Syriens fremtid vil blive – men jeg beundrer syrerne meget, sagde den franske læge.

En stor hverdagshelt.