Idéer til at få kirken i medierne

Svend Løbner har samlet kendte mediefolks og egne tips i en lille bog. Svend Løbner er kendt for mange af Udfordringens læsere, fordi han i flere perioder har været ansat på Udfordringen eller skrevet artikler her i bladet.

Svend Løbner

Nu er Svend Løbner direktør for Kirkeligt Medieakademi, som er oprettet af Kristelig Lytter- og Fjernseerforening, (også kaldet Kirke & Medier).
En del af Kirkeligt Medieakademis opgaver er netop at undervise kirkernes folk i at bruge medierne – bedre.
Til det formål har Svend i en lille bog samlet gode råd fra en del kendte mediefolk, som han har interviewet eller brugt på sine kurser.
Her er nogle af deres gode råd:

– Det første man skal kigge på, er sognets (eller frikirkens) målsætninger. Ved at være klar på målene – dér vil vi hen! – er man også klar på målgrupperne og kan tilrettelægge de rigtige tilbud og finde frem til de rigtige måder at kommunikere på, siger kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær.

Svend Løbner Madsen: Det vigtigste først. Kirkeligt Medieakademi 2012. 96 sider, 120 kr. (Kan bestilles via Hosianna.dk)

– Kommunikation handler ikke kun om korrekthed, men om evnen til at nå og røre vores modtagere, at trænge ind. Det handler om feeling, siger institutleder på Syddansk Universitet Johs. Nørregaard Frandsen.
Men hvordan ved man, om en sag er egnet til fx at komme i avisen?
Det har meget med timing at gøre, forklarer Svend Løbner. Derfor må man følge nyhedsstrømmen og lægge mærke til, hvad der er oppe i medierne netop nu.

– Der skal være en ”krog” (i historien) til at lave en overskrift, til at tage et billede, til at gøre noget, der er så interessant, at folk gider læse det, endda med fornøjelse, forklarer chefredaktør på Fyens Stiftsti­dende, Jan Kristensen.
I det hele taget er det en god idé at holde kontakt med de lokale medier.

– Kirkens vigtigste partnere er de lokale avi­ser. Har man ekstra gode historier, kan man gå længere op i pyramiden til de landsdæk­kende medier. Hvis man er kendt af journali­sterne, kommer man længere.
Bliv ved med at smide noget på bordet. Ved tilfældighedernes spil rammer I pludselig og får jeres stof med, siger DR journalist Anders Laugesen.

Ofte kommer kirkens folk dog først i kontakt med pressen, når det er gået galt. Når kirken har fået en negativ omtale. Hvad gør man så? Her er Lotte Hansens bud.
– I skal først finde ud af: Hvad handler det her om? Man skal for alt i verden ikke gå i panik og slet ikke melde ud, før man har gjort sig sagens omfang klart.
Hvad er op og ned i sagen? At sige ”Ingen kommentarer” er ofte en dårlig løsning. Så hellere sige: ”Vi vil nu undersøge sagen til punkt og prikke”, siger adm. direktør i Hansen Agenda Lotte Hansen.

En anden kendt journalist, Kurt Strand, peger på, at debat ikke altid er så dårligt for kirken.
– Kirken må fortælle den gode historie, så den fænger. Og det gør den faktisk gennem konflikt. Det er bl.a. i diskussioner med mod­satrettede synspunkter, de væsentlige budskaber kommer frem. Så bliver læsere, lyttere og seere klogere. Og så kan de finde deres eget ståsted ud fra det, siger journalist Kurt Strand, kendt fra DR2.

Men det er også vigtigt, at kirkens folk forstår at udtrykke sig klart og utvetydigt.
– I en relativistisk tid leder folk efter overbevisende og klare svar på moralske dilemmaer. Præster er nødt til at kunne svare tydeligt på, om Gud har skabt verden. Ja eller nej? Først derefter kan de forklare nuancer for dem, der vil vide mere, siger journalist ved Weekenda­visen Pernille Stensgaard.

Men medierne er ikke kun de trykte og elektroniske massemedier. De såkaldte ”sociale medier” som Facebook bliver stadig vigtigere.
– De digitale medier giver kirken et udvidet rum og graver lige et spadestik dybere i rela­tionen mellem folk og kirke. De, der ikke sy­nes, de har tid til at gå i kirke, kan på digitale medier føle, at kirken er til rådighed for dem 24-7, siger Bibelselskabets generalsekretær ph.d. Morten Thomsen Højsgaard.

Men en ting er at udtale sig til pressen og prøve at få noget omtale. Noget andet er, om kirken ligefrem skal markedsføre sig selv – ligesom en virksomhed eller et ”brand”.
Herom siger reklamemanden Henrik Christensen:

– Branding kræver lys i øjnene, ild i rumpetten, rettidig ildhu. Det er en kultur, man oparbejder over lang tid.
Enhver virksomhed bør definere en grundlov. Det er den kultur, den ånd og den måde, man samarbejder på i virksomheden. Enhver virksomhed hviler på det, dens medarbejdere tror på, siger indehaver af Brandstifter A/S Henrik Christensen.

Selv om man ikke ligefrem vil ud og reklamere for kirken, så kan man godt sørge for, at ens materialer ser troværdige ud.
Herom siger Carsten Skovlund, som er indehaver af ”designwerk”:
– Sørg nu for at få lavet kirkens eller menighedens grafiske identitet ordentligt fra starten. Start med et ordentligt logodesign, og sørg for, at designeren har taget stilling til jeres farver og jeres skrift.
Når I har det, så vær tro imod det i alle jeres materialer. Sørg for at holde jeres linje i enkel stil. Det styrker troværdigheden, mener indehaver Carsten Skovlund.

Man kan – også som mediemand – godt blive lidt betænkelig ved, at kirken bliver alt for optaget af, hvordan den tager sig ud i stedet for at være optaget af sit budskab. At den med andre ord indretter budskabet efter, hvad folk kan li’ at høre.
Her om siger DR-værten Iben Tranholm noget meget vigtigt:
– Sandheden er en mangelvare. Hvis man vil være synlig for enhver pris, gennemtænker man ikke, hvad man skal være synlig for. Hvad er sandheden – uanset, hvor mange, der siger imod? Jeg vil hellere være sand end populær og få opmærksomhed i medierne, siger Iben Thranholm.