Kristendommen er flyttet ud af kirkerne
Kirken er et af de allersidste steder, hvor danskerne søger svar på trosspørgsmål. Derimod
bugner fjernsyn, internet, film og spil af religiøse symboler og livstydninger, mener medieforsker.
En gang faldt det danskerne naturligt at henvende sig hos den lokale kirke, når de søgte svar på trosspørgsmål. Men medialiseringen af det danske samfund har medført, at medierne har overtaget den rolle fra kirken.
Det siger medieforsker ved Københavns Universitet Stig Hjarvard og kommer med overraskende tal: Kun 10,5 procent af danskerne anvender kirken som kilde, når de søger svar på åndelige spørgsmål.
Også mediernes behandling af kirkestof har ændret sig.
Ifølge Hjarvard var medierne førhen et redskab, som kirken kunne benytte til at formidle sit budskab til befolkningen – men den tid er forbi. Medierne agerer i dag selvstændigt, hvilket betyder, at kirken må rette ind efter mediernes spilleregler, hvis den ønsker at få deres opmærksomhed.
Den offentlige religionsdebat finder således sted på journalistens præmisser ikke kirkens. Det har medført, at kirken i dag ikke med samme styrke kan definere, hvad religion er.
I en undersøgelse foretaget af analysebureauet Zapera fortæller hele 37,2 procent, at de henter svar på åndelige spørgsmål fra tv-programmer eller på internettet.
– Det betyder ikke, at kirken er blevet overflødig, men det sætter en ny dagsorden for, hvordan kirken kan agere – ikke mindst i forhold til medierne, siger Stig Hjarvard.
Hvis kirken vil have mediernes opmærksomhed, så skal den udforme sit budskab, så det bliver interessant for journalisten. Det indebærer, at budskabet skal leve op til de kriterier, som journalisterne benytter. Og da kirken i dag konkurrerer med flere religioner, er dette blevet endnu mere centralt.
Og medierne fortæller gerne om religion og kristendom, fortæller Stig Hjarvard.
På Kirkernes Mediedag for nylig fremlagde han flere analyser, der viser, at journalisters religiøse interesse har været stigende de sidste 10 år.
I 1995 formidlede de tre dagblade BT, Jyllands-Posten og Politiken dagligt 17 artikler, som omhandlede religion. I 2005 var tallet steget til 40 daglige artikler. Størstedelen af artiklerne i 1995 handlede om kristendom, men i 2005 havde billedet forandret sig, her var det hovedsageligt islam, som var temaet.
Den tendens ser nu ud til at vende, så det igen er udforskningen af kristendommens værdier, der er på dagsordenen.
Flere og flere danskere tror på, at der eksisterer en åndelig kraft. I en undersøgelse foretaget af analysebureauet Zapera svarede 59,7 procent, at de helt eller delvist tror på, at der eksisterer åndelige kræfter. Herudover svarede 27,8 procent, at de helt eller delvist tror på, at der eksisterer en personlig Gud. Det er især kvinder, som interesserer sig for de åndelige budskaber.
Af Svend Løbner
og Simon Røgeskov
