Kristne holdninger giver frihed til at vælge
Når dygtige og engagerede lærere møder eleverne med klare holdninger og samtidig viser
respekt for andres holdninger, så får eleverne forudsætning for at navigere i et mylder af livsanskuelser.Foreningen af Kristne Friskoler har underskrevet en erklæring med 21 teser om åndsfrihed sammen med ledere fra en række folkelige og kirkelige bevægelser. Men praktiserer de kristne friskoler selv friheden til at tro og tænke, som man vil?
Af Hans Jørgen Hansen
Sekretariatsleder for 35 friskoler i Foreningen af Kristne Friskoler (FKF)
Det har givet anledning til selvransagelse.
For kan man kalde det åndsfrihed, når skolerne ikke ansætter folk med alle mulige holdninger, når man sorterer i undervisningsmaterialerne, eller når man på skolerne holder morgensamling med et klart forkyndende indhold? Åndsfrihed handler jo netop om frihed til at tro eller ikke tro, og frihed til at rette sin tro mod det, man vil.
Jeg vil prøve at finde balancen mellem at give både lærere og elever frihed til at tro og tænke, som de vil, og samtidig være ægte friskole, fordi friskoler jo typisk oprettes på baggrund af klare holdninger hos forældrekreds eller bevægelse.
Vi skal huske, at kristne friskoler for over 150 år siden var med til at bane vej for den frihedslovgivning, vi har i Danmark i dag. Det skete i forbindelse med vækkelsesbevægelsen De stærke jyders kamp for selv at få lov til at undervise deres børn. I dag lever de kristne friskoler i slipstrømmen af denne bevægelse sammen med de andre ca. 500 friskoler. Skolerne er meget bevidste om den første af de 21 teser om åndsfrihed, som blev offentliggjort den 29. februar i år: Ægte overbevisning kan kun tilegnes i frihed. Men det er en balance at praktisere denne frihed og samtidig efter Friskoleloven kunne give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
På tre områder ser de kristne friskolers praksis ud til at kollidere med åndsfriheden. Er det fx åndsfrihed at sortere i ansøgere ud fra deres religiøse eller ideologiske overbevisning?
I den 12. tese om åndsfrihed hedder det, at Religiøse og ideologiske organisationer eller institutioner skal have frihed til på sagligt grundlag at stille holdningsmæssige eller etiske krav til ansatte medarbejdere!
Kan det forsvares i et demokratisk samfund?
Ja, det kan det! Hvis der skal være frihed til at oprette og drive skoler, der stemmer overens med forældrenes overbevisning, så skal der selvfølgelig også kunne stilles krav til dem, der søger ansættelse på skolerne. Hvis ansøgerne ikke kan acceptere det, så må de søge stilling i folkeskolen. Og meningsdannere og politikere kan ikke tilsidesætte frihedslovgivningen og gøre sig til dommere over skolernes ansættelsespolitik. Sker det – sådan som vi ser det med det aktuelle lovgivningsarbejde omkring folkekirken – så er åndsfriheden virkelig under pres. Åndsfriheden skal sikre respekt for forældrenes valg, når de vælger at oprette en friskole ud fra en bestemt overbevisning. Herunder en kristen friskole.
Er det så åndsfrihed at holde morgensamling med forkyndende indhold på en friskole?
Igen må det fremhæves, at der står i friskoleloven, at det er forældrenes skole! Derfor har skolens ansatte, der står for disse morgensamlinger, pligt til at sikre, at der ikke sker overgreb mod børnene. Man har før hørt om moralsk ensretning og følelsesmæssig hjernevask. Den slags tager de kristne friskoler selvfølgelig afstand fra. En skole er jo ikke en menighed! Men i en atmosfære af frihed til selvstændigt at reflektere og tro, er det naturligt, at man på en kristen friskole markerer, at det netop er en kristen friskole. Det kan ligge i omgangstonen, men det må også være naturligt at læse og forkynde fra Bibelen og at bønnen og sangen har en central plads. Kodeordet hedder Påvirkning med respekt!
Og så er vi inde ved kernen: I hvor høj grad må den kristne holdning skinne igennem i undervisningen på en kristen friskole?
Kristne friskoler skal naturligvis levere samme kvalitet i undervisningen som folkeskolen og sikre, at eleverne er lige så godt rustet som andre til ungdomsuddannelserne og det videre uddannelsessystem. Ifølge Friskoleloven skal undervisningen stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Dermed er indholdet i undervisningen givet, men samtidig er der stor frihed til at vælge, hvordan skolen vil føre eleverne frem til dette mål.
De 35 kristne friskoler er meget forskellige i deres tilgang. Mange lægger sig meget tæt op ad Fælles mål for folkeskolen, mens andre også præsenterer eleverne for andre vinkler på fx historie, dansk og kristendomsundervisning.
Foreningen af Kristne Friskoler udgiver i forbindelse med sit årsmøde den 10. marts en bog, som beskriver det bibelske grundlag for de enkelte fag i grundskolen. Bogen vil givetvis vække debat – men er det ikke netop frihed, at vi åbent diskuterer, hvor grænserne for frihed går? Og uanset, hvor man lægger snittet mellem undervisning og forkyndelse, så er det hævet over enhver tvivl, at et traditionsrigt og kulturhistorisk skrift som Bibelen, kan give dybde og perspektiv på selv helt aktuelle spørgsmål.
De 21 teser om Åndsfrihed er et godt afsæt til en balance mellem prægning og det frie valg. Begge dele må være intakte for at vi over hovedet kan tale om åndsfrihed. Og skolens prægning gennem engageret undervisning er faktisk forudsætning for at eleverne kan navigere i de mange livsanskuelser. Kvalificeret undervisning ud fra en kristen livsholdning giver eleverne et godt udgangspunkt for at få overblik til at kunne træffe personlige valg.
Det påhviler både folkeskoler og friskoler at formidle den danske model med frihedsrettigheder som ytringsfrihed, ligestilling osv. Derfor skal skolerne undervise i og praktisere en åndsfrihed, som følger den linje, der blev lagt med Grundtvig og Grundloven. Spørgsmålet er om, de 21 teser ikke skal gøres obligatoriske i de ældste klassers undervisning i samfundsfag? Det ville helt sikkert være sundt for vores fremtidige samfund.
