Multikunstner fylder 70

Gert Grube, Lundbjergvej 5, Gårslev, fylder 70 år den 10. april.Efter sin læreruddannelse kom han til Gårslev skole, hvor han inspirerede skolens elever og siden resten af landet med sine litterære og kunstneriske evner. Det er blevet til adskillige udgivelser fra læserbreve og traktater over eventyr til bøger og daglige andagter på nettet, som har fascineret både børn og voksne. Med Bibelen som inspirationskilde har han tillige tryllet en mængde skulpturer frem, som han nu har borttestamenteret til Indre Mission. Det er blevet til et nyt galleri, Galleri Bibelland, i smukke omgivelser i Brejning ved Børkop.
Gert lever forsat med i Galleri Bibellands kreationer, udstillinger og kurser, hvor han leder den kunstneriske udfoldelse ved drejeskiverne.
– Det var en gave fra Gud, da vi i 1955 på Gråsten Realskole blev klassekammerater. Siden har vi haft et ubrydeligt venskab med dybe og fælles interesser, fortæller hans ven gennem 57 år, Johannes Søndergaard.