Palestinenserne bitre nu Iran har taget første prioritet

Efter at palestinenserne i årevis har vænnet sig til at være center for opmærksomhed, føler de sig nu tilsidesat, efter at situationen omkring Iran og dets atomprojekt er blevet midtpunkt for interessen.Nogle af dem er bitre over over at statsminister Binyamin Netanyahu under sit besøg i Washington havde næsten fuldstændig fokus på Irans atomaspirationer, mens andre skyder skylden på det forestående amerikanske præsidentvalg.

Mødet mellem den israelske regeringschef og USA’s statsoverhoved er nok det første, hvor det palestinensiske anliggende ikke var det centrale punkt i de amerikansk-israelske drøftelser.

Hanan Ashrawi, medlem af PLO’s eksekutivkomite, siger, at Obamas udtalelser ikke blot var en skuffelse, men at de ikke havde nogen vision om en fremtidig fred, og at det stod klart for alle, at hans tale var en valgkampagnetale for at vinde stemmer og influere på folk i Israel og USA.

Palestinenserne føler sig forældreløse i de 14 måneder, der er gået siden den arabiske vår begyndte, og opstandene mod regimerne bredte sig over hele Mellemøsten.

Statsministeren for Den palestinensiske Myndighed (PA) Salam Fayyad siger:

– Den største udfordring for os, udover okkupatione, er at blive marginaliseret. Dette er en direkte følge af “våren”, hvor folk er optaget af deres egne hjemlige anliggender. USA er i et valgår og har økonomiske problemer. Europa har sine bekymringer. Vi er et hjørne.

Hamas udenfor
Hamas’ statsminister, Ismail Haniyeh, siger, at hans organisation ikke vil være undergivet Iran.

Salah Bardawil, medlem af organisationens politbureau, benægter, at Hamas vil indlede raketangreb mod Israel som reaktion på et muligt israelsk angreb på iranske atomanlæg.

– Hvis det kommer tl en krig mellem Israel og Iran, vil Hamas ikke deltage i en sådan krig, siger Bardawil. Hamas er ikke en del af militære alliancer i området – vores strategi er at forsvare vores rettigheder.