Putin besøger Israel efter sin tiltrædelse som præsident

Ruslands præsident Vladimir Putin, der er valgt som sit lands nye statsoverhovede, men endnu ikke har tiltrådt sit embede, har besluttet at besøge Israel som et af de første lande efter tiltrædelsen.Det første land er USA, hvor han skal deltage i G8 topmødet den 8. maj, og hvor han skal møde præsident Barack Obama.

Besøget i Israel bliver i juni, og Putin har givet udtryk for interesse i at deltage i indvielsen i Natanya af et monument til minde om de jødiske Røde Hærs soldater, der faldt i Den anden Verdenskrig.

Putin vandt over 60 procent af stemmerne ved præsidentvalget den 5. marts. Siden da har man fra russisk side flere gange henvendt sig til det israelske udenrigsministerium og drøftet et besøg

Blandt de, der har fremsat en anmodning om besøg, er den russiske ambassadør i Israel, Sergei Yakovlev, og den russiske viceudenrigsminister Mikhael Bogdanov.

Statsminister Binyamin Netranyahu har tidligere i denne måned gratuleret Putin med at have vundet præsidentvalget, og de to mænd drøftede ved den lejlighed Mellemøst-situationen og Irans atomprogram.

Under Netanyahus besøg hos Putin i Moskva i februar 2010 besluttede de at oprette et monument i Natanya for jødiske soldater der kæmpede og faldt i de russiske styrker under Verdenskrigen.

Monumentet er designed af tre russiske kunstnere i form af en labyrint. Det skal afsløres af Putin.

Sidst Putin besøgte Israel var i april 2005, da Ariel Sharon var statsminister. I januar 2011 skulle Ruslands præsident Dmitri Medveded have besøgt Israel, men planen blev opgivet på grund af en strejke i det israelske udenrigsministerium.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Nogle dage efter at Vladimir Putin var blevet valgt til præsident, mødtes han med udenrigsminister Avigdor Lieberman i Moskva, og ved den lejlighed blev et besøg af Putin i Israel også drøftet.