Hvad skete der i påsken?
Mange af os har sikkert været i kirke i påsken. Det er som regel en festlig forestilling med forår og påskeliljer. Der er ingen ende på alle de bevingede ord og den smukke naturpoesi, som udgydes i den anledning. Det er smukt, men påsken er heldigvis meget mere end det.
Når vi skal forklare påsken, griber vi ofte til store ord om at livet overvandt døden og vi taler om håb og lys, men hvad betyder det altsammen – i praksis, i dag, for mig?
Når vi kommunikerer om Gud, så skal vi hele tiden passe på, at vi ikke bliver for abstrakte. På Journalisthøjskolen lærte jeg, at man aldrig skal skrive noget i avisen, som man ikke selv forstår. Først forstå, så forklare.
Når vi udtrykker os i sublime termer, mister vi nemt jordforbindelsen. Og vi går glip af evangeliets kraft.
Da Jesus var opstået, og disciplene ikke vidste, hvad de skulle sige eller gøre, bad Jesus dem om noget fisk at spise, så de kunne fatte, at han var her, fysisk, hos dem.
Det allervigtigste i påsken er og bliver, at Jesus døde for at betale for vores synd. Mange snakker udenom det, for det lyder så svulstigt, at Jesu blodoffer skulle betale for noget, vi i vores tid nødigt vil vedkende os, nemlig synden.
Men det står så centralt i hele Bibelens beretning, at vi bare må tro det, som det står – så kommer forståelsen og erfaringen med mange aha-oplevelser bagefter.
Fordi Jesus opstod igen, får vi nu ved at tro på ham tilgivelse og evigt liv efter døden. Så frygt ikke døden.
Men ikke nok med det: Jesus vandt også slaget med Satan gennem dette. Jesus fik dermed al magt i himmelen og på jorden. Så selv om Satan huserer med al sin ondskab, så kan selv et lille Guds barn nu jage ham og hans dæmoner ud ved at bruge den magt og autoritet, som Jesus gav videre til os, der tror på ham. Du har den også, hvis du tror på Jesus. Og du kan vokse i den, så du kan gøre stadig større ting i Jesu navn. Kom igang!
I påsken oplevede jeg selv helt konkret, at en nyreligiøs, okkult kvinde blev sat fri af de onde ånder, som hun havde rodet med. Hun led voldsomt af noget, der lignede forfølgelsesvanvid, så man frygtede for hendes liv. Men gennem vores enkle forbøn i Jesu navn fik hun fred for plageånderne.
Lad os bruge den kraft, som oprejste Jesus. For det er den samme, som virker i os, der tror på Ham. (Efes.brevet 1,17-23)
Af redaktør Henri Nissen
