Mærsks bedstefar fik et tegn fra Gud – og blev velsignet
I havsnød bad Mærsk Mc-Kinney Møllers bedstefar, Rømø-skipperen Peter Mærsk Møller, til Gud – og blev reddet fra et skibsforlis.
Da hans hustru var meget syg, bad han Gud om et tegn – om en stjerne på den overskyede himmel. Han fik tegnet, og hustruen blev rask.
Derfor blev syvstjernen varemærket for den verdensomspændende koncern, som derefter voksede frem på kun to-tre generationer.De færreste ved, at verdensfirmaet Mærsk blev grundlagt på gudsfrygt. Bedstefar Peter Mærsk Møller bad og oplevede svar på bøn.
Tidligere forstander Johannes Magelund, Haslev, kendte familien fra den boede i Svendborg. Magelund var en stor åndelig personlighed, som havde syn for de åndelige dimensioner i historien.
Da jeg i 80erne hjalp ham med at få udgivet bogen Fortids Minder – Fremtids Håb, fortalte han også om Mc-Kinneys bedstefar, som var alvorligt troende mand.
Engang i havsnød havde bedstefar, Rømø-skipperen Peter Mærsk Møller, været i livsfare. Han bad og blev frelst trods skibsforliset. Da hans hustru var meget syg, bad han også Gud om et tegn – at der måtte vise sig en stjerne på den overskyede himmel. Da så han syvstjernen og følte, at Gud havde hørt ham. Hustruen blev rask, og han gjorde denne stjerne til tegnet på det rederi, som blev grunden til den senere verdensomspændende Mærks koncern, som hans søn A.P. Møller og senere sønnesønnen Mærsk Mc-Kinney opbyggede.
Magelund skriver bl.a.:
A. P. Møllers forfædre, der stammede fra Rømø, havde været sømænd gennem flere generationer. Det var i sejlskibenes tid, hvor det var farligt at sejle på verdenshavene. Mindst én i hvert slægtled var omkommet på havet.
Slægten fra Rømø var dybt religiøs, og alvorsmanden P. M. Møller (A. P. Møllers fader) modsatte sig eksempelvis bestemt, at der blev danset ved hans bryllup,« oplyses det i erindringsbogen Ved rettidig omhu om A. P. Møller (af Ove Hornby). (Flere af de efterfølgende citater stammer også herfra.)
Peter Mærsk Møller førte flere store sejlskibe over Atlanten.
Men den 11. december 1883 drev en orkan skibet »Valkyrien« ind mod Skotlands klippekyst. Kaptajn Møller »kaldte mandskabet ind i kahytten og forklarede dem, hvorledes vor stilling var, læste et Guds ord og bad en bøn med dem.« Skibet blev slået til vrag, men alle undtagen én blev reddet.
I 1884 flyttede han med hustruen Anna og deres 10 børn i alderen halvandet til 17 år til »Villa Anna« i Høje Bøge, Svendborg. Han var blevet klar over, at de sejlskibe, som havde samlet rigdomme til Svendborg, Thurø, Troense og Marstal, ikke kunne klare sig i konkurrencen med de nye dampskibe. I 1886 stiftede han »A/S Dampskibsselskabet Laura«.
»Da han overtog sit første dampskib, S.S. Laura, blev den sorte skorsten omgivet af et blåt bælte med en hvid syvtakket stjerne på hver side.
Ved en bestemt lejlighed år forinden var hustruen Anna Møller blevet alvorligt syg, mens hun ledsagede sin ægtefælle på et togt, og dette havde efterladt et blivende indtryk hos den dybt religiøse kaptajn, der følte, at han bar ansvaret for det skete.
I et brev til hustruen fra oktober 1886 forklarede han baggrunden for det nye rederimærke:
»Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overtrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner.«
Da »A/S Dampskibsselskabet Svendborg« oprettedes i 1904, blev den hvide syvtakkede stjerne på himmelblå baggrund også skorstensmærke for skibene i det nye rederi, der fik et tilsvarende kontorflag.
Stjernen fulgte med ved dannelsen af »Dampskibsselskabet af 1912 A/S«, og den blev således fast forbundet med Mærsk Flåden. Det var derfor naturligt, at valget faldt på en afbildning af skibsskorstenen med den syvtakkede stjerne, da liniefarten mellem USA og Det fjerne Østen kom i gang i 1928, og den nye Maersk Line fik behov for et bomærke over for afskibere og passagerer.
Den tredjeældste af P. M. Møllers drenge, Arnold Peter, var ni år, da familien kom til Svendborg. Han siger selv om sin skolegang: »Jeg var en meget sløj elev indtil det sidste skoleår, og hvis mine læreres skøn havde været normgivende, var jeg vist aldrig kommet nogen vegne.«
Det stemmer med, hvad en af hans sidekammerater i skolen holdt af at fortælle på klingende fynsk: »Han kutte regne, jeg måtte hjælpe ham med regnestykkerne, men han ku regne den u.«
Efter 10-12 års uddannelse i England, Tyskland og Rusland (St. Petersborg) og en tid som prokurist i rederfirmaet C. K. Hansen tog han for alvor fat på at tegne aktier til »A/S Dampskibsselskabet Svendborg« sammen med faderen.
»Selv om far og søn i fællig sled mange trappesten i Svendborg, viste det sig uhyre vanskeligt at opnå tilsagn om de resterende 75.000 kr.«
Mange alvorlige kristne mente, at det var forkert at »spekulere« i aktier.
Min onkel og min far hørte til den strenge retning. De ræsonnerede som så: Man kan som kristen ikke tjene penge uden at arbejde. Der står i skriften: »Dersom nogen ikke vil arbejde, så skal han ikke have føden.«
Man kaldte det at spekulere. Men A. P. Møller mente, synes jeg med rette, at opsparede penge jo er opsparet arbejde, og hvis ikke der er nogen, der sparer penge op, som kan arbejde, så kan virksomhederne ikke komme i gang. Men A. P. Møller havde også et skarpt blik for faren ved aktiespekulation (hvad vi i 1987 under aktiekrisen netop så et farligt eksempel på).
Efter Landmandsbankens sammenbrud i 1922 skrev han et brev til faderen:
»Det er en slem mudderpøl, der rodes op i for tiden. Det var en ulykkelig dag for landet, da aktiespekulationen blev opfundet, og det er beklageligt, at end ikke velstående, dygtige erhvervsmænd har kunnet holde sig borte fra denne higen efter fortjeneste uden arbejde.«
Det fortælles også om en af de stolte slagtermestre i byen, som A. P. Møller ville have til at tegne aktier, men hvis kone ikke ville være med. »Det ka du itte, det er forkert,« sagde hun engang, da A. P. Møller var på besøg. Men A. P. Møller fandt på råd, idet han sagde: »Skal vi ikke have en kop kaffe, Anne Marie?« Jo, det ville hun da gerne give. Og mens hun lavede kaffe i køkkenet, tegnede han aktier, mod at slagteren fik lov til at levere kød til hans skibe.
Men A.P. Møller var ikke uden principper.
»Vi skal optræde som ordentlige og retskafne forretningsfolk, så man har lyst til at handle med os igen.« Eller: »Den, der har evnen, har også pligten.« – »Ethvert menneske har brug for et livsideal. Mit ideal er det at gøre gavn. Det er den livsidé, jeg har fået indpodet.« – Dette at gøre gavn kom også til udtryk i følgende replik: »Jeg havde gerne set, at min ældste søn var blevet læge. Så kunne jeg gøre noget for andre mennesker.«
En af hans medarbejdere sagde om ham: »Det er fra top til bund hans moral, der gennemsyrer hans organisation. Man tror, det er løgn, at en mand kan være så stærk. Men sådan er det!« En anden sagde om ham: »Han er en lykkelig mand. Han har nået resultater, og så har han en god samvittighed.«
Hans egen udtalelse lød sådan: »Vorherre har været god imod mig. Jo, jeg må føle mig begunstiget og lykkelig.«
Som en taknemmelighedsgerning mod Vorherre har han bygget flere sømandskirker og Ansgarkirken i Flensborg og har støttet utallige kirkelige og sociale opgaver, fortalte Johs. Magelund om Mærsk-Mc-Kinneys far. Som bekendt fortsatte sønnen med at støtte mange velgørende formål. Og Mærskkoncernen har altid været kendt for sin høje moral. Den stammer fra kristendommen.
