Man må modtage før man kan give
Kristent Ashram har samlet folk fra mange kirker i Virksund i 20 år.
Kristne fra forskellige kirkesamfund mødes årligt til retræte efter indisk forbillede.
Kristent Ashram har netop samlet ca. 50 kristne fra forskellige kirkeretninger til tre dage med meditation, bøn, bibeltime, lovsang og forbøn på Virksund Kursuscenter i år var det 20. gang.
Men bevægelsen er langt ældre. Kristent Ashram startede, da den kendte indiensmissionær og forfatter Stanley Jones besøgte Danmark i 1966.
– Stanley Jones opdagede som missionær til Indien, at den måde, vi var sammen på som vest-europæiske kristne, var ret fremmed for søgende indere. I deres traditionelle ashram søgte de sandheden sammen med en guru. Stanley Jones opdagede, at det kunne være en værdi også for kristne at være sammen på den måde. De var selvfølgelig ikke samlet om en menneske-guru, men om Jesus, fortæller Ove Sørensen, der leder Kristent Ashram i Danmark. Han er metodistpræst i Århus.
Ashram betyder bort fra hårdt arbejde. Man samledes et øde sted – borte fra sin daglige gerning og koncentreret om det åndelige liv. Man begynder med en morgenmeditation, hvor man læser en bibeltekst meditativt i en halv times tid. Så bliver stilheden brudt, og man har mulighed for at sige, hvad der er kommet til én.
– Jeg anbefaler folk at stille meget personlige spørgsmål til det, de har læst: Hvilke følelser vækker det i mig, er det en længsel, en spørgen? Meningen er, at man skal få bibelteksten ind i sindet – ikke kun i intellektet, men helt ind under huden. Vi lægger vægt på, at bibelordet er et levende ord, som nok kan studeres historisk, men lige så vel kan læses til nutidig personlig opbyggelse.
Derefter er der bedegrupper, bibelundervisning og tid til personlige samtaler. Aftnerne er til gudstjenester og lovsange.
– Det er et mini-gudsrige. Det kaldte Stanley Jones det selv. Og det er det også blevet for mig, fortæller Ove Sørensen og slår fast, at bevægelsen ikke er et nyt kirkesamfund.
– Det er en økumenisk retrætebevægelse, hvor vi stærkt opfordrer folk til tage noget med hjem til deres daglige kirke, missionshus, folkekirke eller frikirke.
Har vi brug for det i dag?
-Ja, vi kan jo kun give, hvad vi selv har modtaget. Ellers brænder vi ud rent åndeligt. Vi elsker, fordi han elskede os først, skriver Johannes.
