”Jøder er en race”

En amerikansk genetiker har skrevet en bog om, at ”jøder er en race”.En lærd drøftelse er flammet op blandt jøder – og andre – efter, at en amerikansk genetiker, professor Harry Ostrer, Harvard University, har udgivet en bog, hvor han skriver, at “jøder er en race”.Ordet race i forbindelse med jøder har ofte været kontroversielt, ikke mindst da Hitler ville udrydde “den jødiske race”, som nazister betegnede som “underlegen” på grund af dens “særegne race-karakteristisk”

Så er jøder en race?

Der er afrikanske jøder, japanske jøder og tilmed eskimo jøder, og man kan næppe betegne en sådan blanding som en race.

Jo mere man graver i “hvem er jøde”, des vanskeligere bliver det at få et konkret svar.

De fleste vil nok sige, at jødedom er en religion. Men der er indædte ateister, som insisterer på, at de er jøder.

Hvis nogen siger, at jødedom er en race, ville de fleste jøder nok mene, at dette smager af antisemitisme.

Mange der betegner sig som jøder, tror slet ikke på den jødiske religion. Halvdelen af alle jøder i Israel siger, at de er sekulære og ikke har nogen tro. Og halvdelen af de amerikanske jøder tilhører ikke nogen synagoge. De praktiserer måske nogle af jødedommens ritualer og helligdage, men opfatter ikke dette som religiøse aktiviteter.

For omkring 30 år siden afsagde USA’s højesteret en kendelse om, at jøder er en race i det mindste hvad angår visse anti-diskriminerende love. Man ræsonnerede, at folk rutinemæssigt talte om “den jødiske race”, “den italienske race” eller “neger-racen”‘

Mange jøder blev dybt krænkede over højesterets-kendelsen. De mindedes det nazistiske Tyskland, der betegnede jøder ikke blot som en race, men en mindreværdig race, som skulle stuves sammen i ghettoer og udryddes som skadedyr.

På internettet står, at race er en genetisk distinktion. Man kan ikke ændre sin race. Den er i menneskers DNA. Man kan ikke blive sort eller asiat, uanset hvor meget man måtte ønske det.

På nettet står tillige, at opfattelsen af jøder som race aldrig har været fremsat af jøder. Den opstod i det 19. århundrede med en “racistisk videnskab”, der udviklede sig af Darwins lære, og hvor det udtaltes, at forskellige racer var på forskellige udviklingsstadier – og at nogle stod højere end andre. Det var denne doktrin, nazisterne byggede på. De betegnede en religiøs gruppe som en race.
Og dette fandt fodfæste mange steder.

Debatten om dette emne er uendelig. Og midt i den kommer professor Ostrers bog (“Legacy: A Genetic history of the Jewish People”) og prøver at fastslå, at jøder er en race – “om jøderne kan lide det eller ej”.

Ostrer er medicinsk genetiker og professor ved Albert Einstein College of Medicine, New York. Hans bog er udgivet af Oxford University Press og er på 288 sider. Den er anmeldt i den amerikansk-jødiske avis “Forward”, New York, af en anden kendt genetiker, Jon Entine, grundlægger og chef for “Genetic Literacy Project”, ved George Mason University.

Ostrer opfatter race-anliggendet som centralt i jødisk identitet hos et 3000 år gammelt folk. På grund af dets historie om indgiftning og kulturel isolation – påtvunget eller selvvalgt – blev jøder af ikke-jøder opfattet som en race. Forfatteren forklarer, hvordan dette begreb fik en særlig mening i det 20. århundrede, da genetik opstod som en videnskab.

Ostrer inddeler sin bog i seks kapitler, der repræsenterer forskellige aspekter af jødiskhed – jødisk udseende, grundlæggere, genealogier, stammer, karaktertræk og identitet.

Bogen, skriver Entine i sin anmeldelse, vil måske forårsage ubehag hos nogle læsere. For mange jøder indeholder ordet race stadig den odiøse historiske forbindelse med nazisme og Nuernberg Lovene. Entine skriver, at jødedom har udviklet sig gradvist fra en stammekult til en verdensomspændende religion, forstærket af tusinder af år med kulturelle traditioner.

Ostrer argumenterer, at uanset “for” og “imod” opfattelsen er alle jøder genetisk i samme båd.

Bogen kommer også ind på fænomenet Nobelprisen og jøderne.

Mens jøder blot udgør ca. 0.3 procent af verdens befolkning, er omkring 18 procent af de omkring 550 Nobelpriser, der er blevet tildelt i de sidste 110 år, gået til jøder – en procentdel der ikke står i forhold til antallet af jøder.

Debatten om intelligenskvotienten vil blive et stadigt vigtigere anliggende, i takt med at medicinske genetikere fokuserer på at løse hjernens mysterier.