Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens. Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg.

Vi befinder os midt i en kirkekamp, hvor ødelæggende kræfter prøver på at erobre platformen foran alteret med ritualer, som ikke har klangbund i Skriften. Meget er forsøgt som modtræk. Mange kompetente indlæg har været i dagspressen og ikke mindst i forbindelse med høringssvarene til kirkeministeriet. Er der så flere argumenter? Ja, bøn har altid været et argument.

Herre, vi takker dig for beretningen fra Det gamle Testamente om blodet på dørstolperne, som fortæller om blodets enorme kraft.
Ødelæggeren fik ikke lov til at passere husenes dørtrin, for påskelammets blod gjorde en forskel på liv og død.
Vi takker dig ligeledes, fordi Lammets blod nu i Nytestamentligt regi er et stærkt middel mod ødelæggende kræfter.
Du var jo netop det Guds lam, som bar alverdens synd.
Da dit hjerte brast på Golgatahøjen, brast forhænget ind til det allerhelligste i templet, og du bar som ypperstepræst dit eget blod derind og stænkede det i overført betydning på Nådestolen af Pagtens ark.
Den nye Pagts blod taler til din far i Himmelen, og hvor blodet bliver proklameret, vil Gud stadfæste og bekræfte med forsoning og tilgivelse, men også med dom mod uretten, som øves i verden.
Derfor vover vi at nedbede dit blods kraft over hver eneste kirkedør i vort land.
Lad intet ritual, som ikke har klangbund i Skriften, passere dørtrinnene, Herre, vi stoler på Lammets blods kraft, som kan sætte en stopper for alle mulige snigløb mod din kirke.
Amen Gert Grube
Lundbjergvej 5, Børkop

Blasfemiparagraffen – Straffeloven § 140. I sin oprindelse i Danske Lov i 1683 for at hindre Gudsbespottelse. I sin nutidige form tager § 140 hensyn til kirker, trossamfund og enkeltpersoner.
Skønt den i forbindelse med retssag og dom vist ikke har været i brug siden 1938, er det IKKE bevis for, at den er forældet og overflødig.
Tværtimod, skønt det påståes, at den er en hindring for yringsfriheden. Alle demokratiske frihedsrettigheder er frihed under ansvar. Det glemmes let. For få år siden tændte en dansk avistegner Mellemøsten i brand og skadede dansk erhvervsliv og dansk omdømme alvorligt.
Det er ikke § 140, der er årsag til de kristnes problemer i Ægypten, men snarere de omtalte avistegninger. Skønt ordet “ytringsfrihed” nok ikke er nævnt i Bibelen, så er begrebet omtalt i Matt. 7:12 samt i rabbi Hillels formulering: “Gør ikke mod andre, hvad du ikke vil, de skal gøre mod dig!” § 140 er stadig aktuel.
Jens Peter Lauge Giversen
Nørager 1 B st. th.
6400 Sønderborg

Hvorfor går syvendedags adventister så meget op i at gå i kirke om lørdagen? Har de ret i, at den sande sabbat er lørdagen?
De forstår ikke, at den Gamle Pagt blev udskiftet med den Ny Pagt. Den Gamle Pagt, de ti bud (Femte Mosebog 4,13; 9,9,11,15; 10,4; Første Kongebog 8,9,21), havde tegnet at observere sabbatten. Kristne er under en Ny Pagt, med nye tegn, dåben (Kolossenserbrevet 2,11-12) og Herrens måltid (Lukasevangeliet 22,19-20).
Apostlen Paulus lærte, at kristne er under en Ny Pagt og under “livets ånds lov, der er i Kristus Jesus” (Romerbrevet 8,2). Den “lov” er læren i det Nye Testamente (Galaterbrevet 6,2).
Jeg var i mange år selv adventist og ved, at de fastholder, at vi skal holde sabbat om lørdagen (jfr. de 10 bud). Ja, Den Gamle Pagt, de 10 bud, havde tegnet at observere sabbaten, som jøderne altid har holdt. Hertil er at sige, at kristne er under den Nye Pagt med nye tegn, dåben (Kol. 2,11-12) og Herrens nadver (Luk. 22,19-20).
Apostlen Paulus lærte, at kristne er under en Ny Pagt og under ”livets ånds lov”, der er i Kristus Jesus (Rom. 8,2). Denne lov er læren i det Nye Testamente (Gal. 6,2). Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov. Gal. 5, 14 siger: ”Thi hele loven er opfyldt i et eneste bud, nemlig dette: ”Du skal elske din næste som dig selv.”
Vi kan kun elske Gud ved at vise det i forhold til vore medmennesker. De 10 bud indeholder etiske krav, dog ikke hviledagsbudet.
Kol. 2 siger, at Jesus ved sin lidelse og død tilgav os alle vore overtrædelser (synd) (v.13), og han udslettede det anklagende skyldbrev med dets lovbestemmelser, det, som var imod os, han tog det bort ved at nagle det til korset (v. 14), og i vers 16 står der: ”Lad derfor ingen dømme jer for mad og drikke eller med hensyn til højtid, nymåne eller sabbat”.
De kristnes hvile- og helligdag blev søndag, den dag, da Jesus opstod af graven. Ikke på grund af et strengt lovkrav. Det findes ikke i Det Nye Testamente, og der er ikke bibelsk belæg for at henfalde til en jødisk opfattelse af hviledagen.
Rom. 14,5 siger: En regner den ene dag for bedre end den anden, andre regner alle dage for lige, enhver skal blot være fuld forvisset i sit eget sind. Problemet drejer sig åbenbart om sabbatsfejringen (jfr. Kol. 2,16), hvor problemet omkring sabbaten som helligdag direkte nævnes som et vanskeligt problem for menigheden. Er lørdagen så ikke den særlige dag for Gud? Er det ret at holde søndag hellig? Den skrøbelige mener, at der for Gud er forskel på dagene i sig selv, at Gud har et særligt forhold til lørdagen. Den stærke er i troen overbevist om, at ingen dag i sig selv er anderledes end de andre dage. De vurderer ikke tingene i deres ydre skikkelse. For dem drejer det sig nemlig ikke om tingene, men om troen på Jesus i hjertet.
(Forkortet, red.)
Jens Chr. Stausholm Christensen
Tidl. skatterevisor
Fyrparken 26, Esbjerg V

Over for nogle har jeg fejlagtigt givet det indtryk, at jeg er mere på ”hjemmebane” i USA end i DK. Dette er ikke rigtigt. Jeg er på ”hjemmebane” præcis dér i verden, hvor Herren sender mig. Det vil i praksis sige: alle vegne eller ”på ethvert sted”, som der står på norsk (i 2. Kor. 2:14).
Havde jeg skrevet rejsebrev fra fx indianerne i junglen, et stammefolk i højlandet i Papua Ny Guinea, fra indlands-isen på Grønland, Judæas ørken, Gaza-striben eller en rismark i Kina, etc. etc., ville jeg have været lige så meget på hjemmebane dér som Kristi sendebud eller ”ambassadør” (2. Kor. 5:20). Således er ”hjemmebane”-perspektivet herligt og løst fra ”naturlige” tilhørsforhold.
Amerika er noget særligt pga. dets indflydelse i verden – religiøst, kulturelt (hvis pop er ”kultur”), materielt, dyrkelsen af luksus, markedsføring, film, Hollywood-gøgl, sportsoplevelser, m.m. Muslimerne vil selvsagt afvise det med religionen, de vil tværtimod have korset fjernet fra jordens overflade, men jeg har i internationale lufthavne set muslimske mænd i deres muslimske gevandter slæbe rundt på amerikanske forbrugsgoder, fx amerikansk elektronik el. en fjollet ghettoblaster. Så hvor religiøse er de mon?
USA er en stormagt, men dog uendelig lille og magtesløs for det Kristi vidne, der tager sit kald alvorligt. Jeg standsede just for noget interessant, der blev sagt i forbindelse med Jeremias’ kald: ”Jeg giver dig i dag myndighed over folk og riger….” (Jer. 1:10). Tænk, den frygtsomme, unge mand skulle pludselig i Herrens kraft være en ”myndighedsperson” hævet over verdslige stormagter. Evangeliets sendebud har nemlig guddommelig autoritet. Se fx Luk. 10:19 og mange andre steder.
Mange venner herovre er alt for optaget af politik, af Washington, det kommende præsidentvalg, osv. – af ”verdslige sager” som det hedder i Living Bible (2. Tim. 1:4) – og dræner sig selv for åndelig kraft og er dermed ubrugelige til åndelig krigstjeneste. Det behøver ikke at være sådan. Da Obama for ej så længe siden satte sig ned hos Billy G. for at have en åndelig autoritet at samtale og bede sammen med, var det ikke som politiker, men som et hjælpeløst menneske, skabt i Guds billede, med åndelige behov.
Ville Obama have samme følelse af respekt sammen med dig og mig? Ja, helt sikkert, hvis vi som evangeliets ambassadører tager vort kald alvorligt og lever i det. Men vi kan ikke blæse og have mel i munden samtidig, hvad verdsliggjorte kristne desværre gør for aldrig at være hverken fugl eller fisk på nogen hjemmebane. Og evangeliets sag – sagen – lider derunder.
(Forkortet af red.)
Jørn Nielsen
1789, N. Villa Ave., Clovis,
CA 93612, USA

Et flertal i Folketinget bakker op om udenrigsminister Villy Søvndals (SF) forslag om at lade danske supermarkeder mærke israelske varer.
Både Radikale, Socialdemokraterne og Enhedslisten støtter forslaget.
Villy Søvndal siger til Politiken, at han tror, at en mærkningsordning vil få forbrugerne til at ændre adfærd. Mon den ikke snarere vil få forbrugerne til at ændre deres syn på Villy Søvndal, for hvordan skal varerne mærkes? Skal det være med en gul stjerne?
Kamma Ankjlærø
Ny Munkegade 80
8000 Århus C

En ting er, at man må græmmes over regeringens mangel på evne til at leve op til sine egne valgløfter – men langt værre er det, at den åbenbart ikke aner – eller forstår, at det vigtigste for et folk og en nation er: Kulturgrundlaget.
Det afslørede den radikale minister især, da han foreslog kristendomsfaget fjernet som et obligatorisk fag i læreruddannelsen – endskønt netop kristendommen har været det historisk bærende element af dansk kultur i mere end tusind år. – Heldigvis blokerer et flertal i Folketinget ministeren i at fare videre i sin vankundighed.
Og hele den samlede regering afslører samme vankundighed ved nu at foreslå afskaffelse af visse helligdage for at få økonomien til at hænge sammen. For vi har ikke råd til at holde fri.
Hvor afslørende og ynkeligt!
For sagen er, at vi har aldrig været rigere i Danmark, end vi er i dag, hvor mange har for meget.Og dog formår nationen ikke at leve op til Grundtvigs, at – ”få har for meget, men færre for lidt”.
Man må håbe, at Folketingets flertal og arbejdsmarkedets parter også her kan belære regeringen om at leve op til Grundtvigs ord.
Jens Steffensen. fhv. MF.
Aabenraavej 49
6100 Haderslev