Hemmelig krig i Cyperspace i Iran
Iran er ramt af en computervirus som våben mod dets atomprojekt.Den hurtige højteknologiske udvikling har nu ført til, at Iran er blevet ramt af en avanceret
computer-“orm”, som har trængt sig ind i landet for at ødelægge dets atomprojekt via “cyberspace”.Tidligere kaldte man dette “science fiction”, og man sagde, at denne højteknologi nok vil blive brugt i tilfælde af en “Stjernekrig” i det ydre rum.
Verden er siden blevet endnu smartere. Nu slås man ved hjælp af computersystemer.
Iran har beskyldt USA og Israel for at have brugt “Flammen” – en ny udgave af “Stuxnet” – en stærk virus rettet mod Irans atomanlæg og andre industristeder. Teheran har vedgået, at en sofistikeret software-organisme har påvirket et antal centrifuger – en nøglekomponent i produktion af atombrændstof.
Iran siger imidlertid, a dets videnskabsmænd har opdaget og neutraliseret denne virus, før den kunne forvolde seriøs skade.
Virus’en. skal have inficeret computere i Iran, Sudan, Syrien Libanon, Egypten og på Vestbred-området.
Over 600 specifikke mål er blevet ramt af “Flammen”, heriblandt computere der ejes af
enkeltpersoner, forretninger, akademiske institutioner og regerings-systemer.
“Ormen” er også blevet fundet i computere i Ungarn, Østrig, Rusland, Hongkong og De forenede arabiske Emirater.
Iranske computereksperter siger, at blot en stat “med et betydningsfuldt budget” kan have udviklet en så kompliceret virus.
“Flammen” kan bl.a. fremskaffe alskens data, på afstand ændre computerprogrammer og bruge særlige mikrofoner til at optage samtaler.
Ifølge amerikanske efterretnings-kilder kan det nye system blokere Irans forsvar i tilfælde af et “forebyggende” angreb – og gå langt videre end luftangreb af F15 og F-16 krigsfly.
En af disse kilder siger, at et sådant højteknologisk våben kan bruges mod Irans elektricitetsnet, internet, mobiltelefon-netværk og mod brandvæsnets og politiets nød-frekvenser.
– Det vil kunne blokere, blindgøre og døvgøre Irans forsvar i tilfælde af præventive luftangreb, siger en af disse kilder.
En fremtrædende israelsk sagkyndig, professor Yitzhak Ben Yisrael – tidligere administrationschef i “Development of Weapons and the Technological Industry” – siger:
– Ulig “Stuxent”-virus’en, der har angrebet Iran, er “Flammen: et spionredskab, som ikke ødelægger systemer. Denne “software”s mål er klar – at fremskaffe efterretning. Den handler som en orm, der hopper fra den ene computer til den anden. Det er umuligt at lokalisere de dataer, der er blevet kopieret.
En iransk “cyber”-forsvarsekspert ved navn Kamran Napelian oplyser, at den nye virus har en særlig kodning, som påminder om israelsk teknologi.
Mens Israel ikke ønsker at fremsætte en officiel kommentar, er dets involvering blevet antydet ved følgende udtalelse af vicestatsminister Moshe Ya’alon, minister for strategiske anliggender og tidligere generalstabschef:
– Israel er velsignet med at være et land, der er rig på højteknologi. Dette åbner alskens muligheder for os. I bestræbelserne på at standse Irans atomprogram er det berettiget at bruge alle midler, inkl. sofistikerede computervirusser. Israel er ikke det eneste land, der opfatter Irans atomprogram som en trussel – og har evne til cyber-krigsførsel.
“Flammen” menes at have forstyrret Irans olieeksport ved at have forårsaget lukning af olieterminaler.