Kristen friskole anerkendt for den gode stemning

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini overrakte Undervisningsmiljøprisen til Lygten Friskole på Nørrebro. Mobning er yt, og den familiære tone er in i skolen med 30 pct. muslimer.
På Lygten Skole på Nørrebro er eleverne selv med til at præge sprogtone, indretning og udsmykning. Nu kalder de den ”verdens bedste skole”.

Skoleleder Henrik Christensen

Og nu har den kristne friskole også fået officiel anerkendelse. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini kunne for nylig overrække Undervisningsmiljøprisen 2012 til skolen. Prisen er på 25.000 kroner – foruden æren.

Ekstraordinært

– Jeg er utroligt stolt, både på lærernes og elevernes vegne. Det er jo en fælles indsats. Jeg kan mærke, at anerkendelsen får dem til at løfte hagen og skyde brystet frem og har da også hørt elever sige, at det er verdens bedste skole. Den følelse er uvurderlig, siger skoleleder Henrik Christensen.
Undervisningsmiljøprisen uddeles hvert år af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Tre andre uddannelsessteder fik også prisen i år, nemlig HF & VUC Fyn, Århus Produktionsskole og Københavns Universitet.
– Med Undervisningsmiljøprisen fremhæver vi de skoler og institutioner, der gør noget ekstraordinært for at skabe et godt undervisningsmiljø, så de gode eksempler kan sprede sig. God trivsel er helt afgørende for, at børn og unge kan gennemføre deres skolegang og uddannelse med et godt resultat, sagde børne- og undervisningsminister Christine Antorini, da hun overrakte prisen den 30. april.
Lygten Skole fik prisen for handlingsplanen ”Mod Mobning – For trivsel”, som sikrer, at alle kan have en tryg skolegang uden støj og mobning.

Medbestemmelse

Vi har en familiær samtalekultur, fortæller Henrik Christensen. Fotos: Rune Lundø.

Hvad er ekstraordinært ved det? spurgte vi skolelederen:
– Vi har ikke tænkt økonomi og har ikke indkøbt bedre belysning og flottere skolemøbler. Vi har i stedet inddraget eleverne, ikke kun i elevråd, men også i klasseråd, hvor de er med til at bestemme, hvordan klasseværelset skal være indrettet. Fra klasserådene er nogle valgt til et æstetisk råd, hvor de sammen med lærere skal udvikle smukkere rammer på skolen. Vi bor jo på anden sal i Københavns Kulturcenter. Eleverne skal derfor op ad mange trapper hver dag. Derfor har vi lavet et 100m2 stort og smukt vægmaleri.
Men ydre rammer gør det vel ikke?
– Vi har mest af alt satset på at indarbejde en mentalitetsændring. Lygten Skole er elevernes skole. Vi har en familiær samtalekultur, og når lille Louise fra 3. klasse har fødselsdag, fejrer hele skolen det.
Men skolen har vel også en kristen profil?
– Det unikke for Lygten Skole er, at halvdelen af eleverne er af anden etnisk baggrund end dansk, og at ca. 30 procent er muslimer. Men det går ikke ud over skolens profil. Alle har jo valgt skolen til, og alle elever deltager i morgenandagten. Det kan være, de ikke er troende, eller at de tror anderledes, men de er med alligevel.

Gud er en kan-ting

– Jeg plejer at forklare eleverne, at livet rummer mange skal-ting. Vi skal vaske hænder efter toiletbesøg, vi skal være stille i klassen osv. Men det med Gud er altså ikke en skal-ting, men en kan-ting. Det står helt frit, om man vil tro på Gud. Og hvis ikke det var sådan, ville religionen miste værdi.
I har også børn af ateister. Hvorfor vælger de en kristen friskole?
– Mest fordi de er imod den massedrift, som præger folkeskolen i disse år. Her på Nørrebro har folkeskolerne minimum 800 elever. Den nærmeste har over 1000. Og så er Lygten Skole attraktiv som en lille landsbyskole midt på Nørrebro.
Hvad med muslimske forældre?
– De kan slet ikke forholde sig til det fravær af værdier, som er i folkeskolen. Samtidig vil de ikke sende deres børn i muslimsk friskole. Så de vælger den kristne friskole, fordi her er værdier og tro på Gud. Og så underviser de deres børn om islam derhjemme.