Kristne forlader Israel – men hvorfor?
– Israels bosættelsespolitik er skyld i den kristne exodus, siger nogle. Men den virkelige grund er den islamiske krigeriskhed i forbindelse med det arabiske forår, siger Den kristne Ambassade.Under overskriften Hvad er den virkelige grund til den kristne exodus, bringer bladet Jerusalem Post en artikel om, hvorfor så mange kristne palæstinensere har forladt Det hellige Land i de sidste årtier.
Artiklen er skrevet af Den internationale kristne Ambassades mediechef, David Parsons, og han har hermed givet bolden op til en ny debat om dette prekære anliggende.
David Parsons udgangspunkt er en reportage af det amerikanske CBS TV-selskabs korrespondent i Israel, Bob Simon, som – skriver Parsons – har citeret den notoriske Israel-hader, pastor Mitri Baheb, for at gøre Israels okkupation til syndebuk for de kristnes flugt.
Parsons skriver, at Simon skulle have spurgt de kristne arabere, som i massevis flygtede fra de palæstinensiske områder til Toronto, Sydney og Santiago, hvorfor de valgte at tage flugten.
– Den foruroligende sandhed er, skriver Parsons, at over 60 procent af de arabiske kristne, der er født i palæstinensiske områder over flere generationer, nu lever i udlandet.
Der har været en øget kristen exodus fra alle omgivende arabiske lande- med Iraks gamle assyrisk-kristne samfund styrtdykket fra 1.5 millioner til blot 250.000 siden Den anden Golfkrig.
Han skriver, at den koptiske kirke i Egypten har mistet titusinder af sognebørn i kølvandet på det arabiske forår, og at de arabiske kristnes flugt fra hele Mellemøsten ikke er den israelske okkupations skyld.
– Flugten, skriver Parsons, har hovedsagelig som årsag lokale konflikter og opturen for islamisk krigeriskhed.
– Undtagelsen er Israel, fremhæver Parsons – det eneste sted i hele regionen, hvor det arabisk-kristne samfund vokser, og hvor disse kristne arabere kan opnå deres demokratiske rettigheder.
– Roden til den nuværende exodus er det historiske samspil mellem kristne, jøder og muslimer i Mellemøsten, lige siden de islamiske erobringer begyndte i det 7. århundrede.
Områdets kristne og jøder blev dhimmis – undertrykte minoriteter, der levede under muslimsk dominans.
– De kunne beholde deres tro, men måtte acceptere status som andenrangs-borgere.
Såvel kristne som jøder måtte gå ind for et tavshedens kodeks, der dikterede, at de aldrig ville udfordre systemet eller sige noget dårligt om islam offentligt, slutter Parsons.
