Tilbage på barrikaderne
På tirsdag er det grundlovsdag. Den dag bør vi fejre, fordi Danmark siden 1849 har haft en demokratisk grundlov – med frihed til at tale, skrive og forsamles frit. Men vi bør også sikre, at vi fortsat har gode kristne værdier i Danmark.
Før vi fik grundloven i 1849 var der hverken ytrings-, forsamlings- eller religionsfrihed i Danmark.
Det ramte ikke mindst de kristne, som var blevet vakt gennem de åndelige vækkelser i 1700 og 1800-tallet.
Når vi i Danmark fik en fredelig overgang til folkestyre, og når vi fik så god en grundlov, så skyldtes det især de kristne vækkelser, som var gået forud, og de kristne politikere, som sad i den grundlovgivende forsamling.
Hvis man har syn for den åndelige dimension, kan man se, hvordan den kristne tro og de kristnes bøn gang på gang ændrer et lands ellers en bys skæbne.
(Det er bl.a. dokumenteret i moderne tid i videodokumentar-projektet Transformation.)
I dag står vi over for den udfordring i Danmark, at de fleste politikere og især regeringen er påvirket af ateistisk humanisme og intolerante over for religion. Åbenbart ønsker man at fjerne alt, der minder om den kristne kultur – som ellers har gjort Europa så meget godt.
Her må vi kristne ikke sove i timen. Hvordan kan man som bevidst kristen støtte og stemme på partier og politikere, som har en kristendomsfjendsk dagsorden? I hvert fald kan man ikke som kristen socialdemokrat, radikal, SFer eller tilhænger af Enhedslisten stiltiende se på den politik, som regeringen fører på dette område. Så må man sige tydeligt fra. Og det samme gælder, når partier og politikere på den anden fløj fører sig frem med holdninger, som strider imod vores kristne tro og værdier. Så MÅ vi markere os. Hvad er ellers idéen i det argument, at kristne bør gå ind i andre partier end KD?
Vi må op og markere. Blande os i debatten. Kæmpe for det, vi tror på. Ikke lade os skræmme eller være forlegne ved kristendommen. For det, du har i kristendommen, er lige netop, hvad samfundet har brug for nu. Det er ikke forældet. Det er altid relevant. Og det har kraften i sig til at forandre og forny.
Det begynder med, at du i bøn spørger din Gud, hvad du skal kæmpe for.
Måske véd du det allerede?
Af redaktør Henri Nissen
