Dødsangst ødelægger livet
Det er vigtigt at have en tro, så man ikke går rundt og frygter døden, siger radiolægen Carsten Vagn-Hansen. – I vores tid er der en angst for døden, som får folk til at gribe efter håbløse halmstrå, der flyder forbi, som kemoterapi og al den slags.
– Folk er så bange for at dø, at de efterhånden glemmer at leve. De bruger al deres tid på at fare til læge og tror, at de kan få nogle lette løsninger. Men det kan man ikke det hele skal fungere.
Carsten Vagn-Hansen er idag pensioneret læge, men han kan ikke lade være med at hjælpe mennesker til et bedre helbred. En periode var han radiodoktor i et populært program. Idag skriver han bøger, artikler og vejleder gennem email.
For efter hans mening er lægerne blevet gidsler for medicinalindustrien. I magtesløshed giver lægerne alt for mange piller i stedet for at finde frem til, hvad der i grunden er galt med patienten. Og patienterne vil ofte hellere have en hurtig pillekur end at leve sundt.
Men uanset hvor dygtige lægerne måtte være, så skal vi alle herfra engang. Døden kan ingen undgå.
– Det er vigtigt, at man skaffer sig en tro, så man ikke går rundt og frygter for døden, siger Carsten Vagn-Hansen rent ud.
– Hvis man skal have sin dødsangst på plads, så skal man tænke dybt og grundigt over, hvad der sker, når vi skal forlade denne her verden engang, siger han.
– Jeg tror ikke selv, at livet er slut med døden, for sjælen er ikke dødelig. Kroppen bliver til støv, men sjælen går over på den anden side. Hjem til Gud.
Det er jeg ikke et sekund i tvivl om sker. Og det har betydet, at jeg er blevet frigjort i mit liv. Jeg er ikke plaget af det, som mange andre er plaget af, for jeg ser en mening med alting.
– Det er vigtigt at lære at se det gode i det dårlige. Det lyse i det mørke. Det positive i det negative. Det er der nemlig altid.
Kan du få øje på det, og kan du tro på, at der er en mening med dit liv og din død, så er du ikke usårlig for dit liv stopper på et tidspunkt men du kan leve det til sidste øjeblik uden at skulle hæmmes af angst for alverdens ting.
Vi har jo også set, at mennesker med en tro har kunnet overleve flere år i en kz-lejr. Victor Frankl er et fremragende eksempel.
– Du tror altså på Gud og det åndelige?
– Ja ja. Jeg er måske ikke almindelig folkekirkekristen. Men jeg tror, der er en Gud. Og jeg tror, at Gud er i os alle sammen. Og det, vi går og gør, kommer til os fra den samme kilde. Vi er sat på jorden for at gøre noget godt for hinanden.
– Jeg tror også på, at vi sandsynligvis bliver genfødt nogle gange, inden vi har fået lært nok og – som buddhisterne siger – smelter sammen med Gud i Nirvana.
– Det er så der, det skiller med kristendommen
– Ja, der kommer jeg i konflikt med nogle mennesker. Men der er så mange, der har været døde og er kommet tilbage igen og har fortalt om det. Der er også den tibetanske dødebog, der er skrevet for tusind år siden. Det er noget alment, men ethvert menneske må gøre noget for at finde sin egen tro. Og så være tro mod den.
– Det er også vigtigt, at vi forstår, at vores sind har en fantastisk stor betydning for, hvordan vores krop fungerer.
Du kan stoppe dig selv med grønne grøntsager, men hvis du synes, at livet er meningsløst, så er det næsten ligegyldigt. For så vil din negative tankegang bevæge sig ned i kroppen og komme i vejen for alle dine cellers funktioner.
– Vi påvirkes af vibrationer fra alt, hvad vi kommer i nærheden af. Rundt om jorden er der såkaldte Schumann-resonanser, som har samme svingninger som hjernen. Hver eneste celle vibrerer med, hvad der kommer i nærheden af den. Moderne cellebiologi viser, at cellerne er intelligente.
– Der sker jo også mirakler. Og det er reelt nok. Det bliver bare ikke beskrevet. Lægerne gider ikke have med det at gøre, siger Carsten Vagn-Hansen.
– Jeg kender rigtig godt Hans Berntsen, som beder for syge. Han er en fin fyr. Han har vitterligt helbredt en hel masse. Det gør han ved Guds hjælp, men sandelig også gennem det enkelte menneskes tro.
– Så du vil godt anerkende mirakler?
– Ja, bestemt. Og grunden til, at det ikke sker mere, det er, at folk er blevet tvivlende over for alt mellem himmel og jord. Og hvis du tvivler, så sker der ikke noget ikke andet end noget negativt.
Man er nødt til at tro men selvfølgelig skal man heller ikke tro så meget, at hjernen falder ud.
– Hvorfor vil lægerne ikke beskæftige sig med mirakler?
– Nogle vil godt. Men den store forhindring er den indsnævrede naturvidenskabelige tænkemåde.
– Hvad kan man gøre ved det?
– Oprøret skal komme nedefra. Man skal forklare børn og unge, hvad sygdom er. I dag tror folk jo bare, de kan gøre, som de har lyst til, og så gå til læge, hvis der er noget galt.
Det er uhyggelig så mange mennesker, der spiser medicin hver dag. Meget af det er totalt overflødigt, og der findes naturlige metoder, som kan gøre det samme uden bivirkninger.
– Hvis du fx har for højt blodtryk, er der 10-20 naturlige ting, du kan gøre. Det står på min hjemmeside alt sammen. Man skal selv tage ansvar for sit helbred og ikke aflevere det til læger eller andre.
– Jeg har selv stor glæde af internettet. Hvis du fejler noget og skriver de fire værste symptomer, så vil du i 85 pct. af tilfældene kunne læse diagnosen på nettet. Hvis bare lægerne ville gøre det i stedet for at sidde og glo ind i computeren efter alt det, der er sket forud, så var de bedre hjulpet.
Og patienterne kan hjælpe lægen ved at skrive alt det ned, som de selv tror, kan have betydning for deres nuværende tilstand. Ellers så når de jo kun at komme ind af døren i 2 minutter, så ryger de ud igen.
– Læger er sundhedsfarlige, hvis de kun behandler symptomer. Det er årsagerne, der skal afsløres.
– Det er stærke udtalelser
?
– Ja, men jeg mener det.
I næste nummer går Carsten Vagn-Hansen til angreb på kemobehandling, som han mener, slår mange ihjel før kræften ville have gjort det.
