Et sidespring

Jeg har lige været inde og se ’En Kongelig Affære’ i biografen. Det var en rigtig god film, men alligevel sad jeg og fik lidt ondt i maven…
Skuespillerne var virkelig gode, synes jeg. Mikkel Boe Følsgaards skildring af den lettere sindssyge konge er imponerende. Talentfulde Alicia Vikander og gode gamle Mads Mikkelsen spiller også rigtig godt. Man kan godt sidde og blive lidt stolt over al den gode filmkvalitet, der kommer fra Danmark.
Men hvorfor sad jeg og fik ondt i maven, som filmen skred frem? Det skyldes det grundlæggende budskab i filmen. Og her tænker jeg ikke så meget på, at Struensee havde en affære med dronningen.
For hvad var det den heltemodige Struensee kæmpede for og blev inspireret af? Ja, det var faktisk mange gode ting. Fx at alle mennesker skal have gode levevilkår og adgang til behandling af sygdomme – mange af de ting, vi bygger vores samfund på i dag. Men ikke kun det.
’Frihed’ er det store ord i Oplysningstiden, som filmen handlede om. Frihed. Det lyder godt, men hvad betyder det? Filmens helt Struensee var inspireret af Rosseau og Voltaire. Voltaire som sagde: ”Lad os stole på os selv, se alt med vore egne øjne, lad os være vore egne profeter, vore egne støtter og vore egne guder.” Altså den slags frihed…
Oplysningstiden bliver altid fremhævet som noget fantastisk i vores kultur. Og der blev også – helt nødvendigt – gjort op med meget dårligt. Også i statskirken. Men man skal bare være opmærksom på, at det også var Oplysningstiden, som dyrkede fornuften som det højeste i mennesket. Og dén tankegang lever mange (kristne) efter i dag. Måske også ubevidst.

Problemet med det er, at Jesus sagde noget andet. Han satte Guds Ord i Bibelen højere end det, vi kan forstå med vores fornuft. Fornuften håner troen på en åndelig verden, og det vi ikke kan se og måle. Den hylder øjeblikket og det, vi kan se nu.
Jesus talte om en åndelig verden hele tiden og hylder også øjeblikket: Han befaler os at elske vores næste og helbrede syge. Men han udvider vores verdensbillede og siger, at vi skal se på verden med ”åndelige briller”.
Det er altså et andet perspektiv end de fleste af Oplysningstidens helte. Jeg vil opfordre dig til at udvide dit verdensbillede, så du ikke lader dig begrænse af Oplysningstidens tanke om kun at acceptere det, du kan forstå, men at du i tro forstår og handler. Det gjorde Jesus også, for han kendte både det synlige og det usynlige.

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk