Grund til bekymring over Egypten
– Israel har grund til bekymring efter præsidentvalget i Egypten, lyder en dyster kommentar fra en tidligere israelsk ambassadør i Cairo, Zvi Mazel, i et interview idag med en israelsk avis, hvori han udtaler sig om Egyptens forpligtelser til at overholde internationale aftaler efter at et ledende medlem af Det muslimske Broderskab, Mohammed Morsy, nu er ved at overtage præsidentembedet efter den styrtede Hosni Mubarak.Morsy er ingen ven af Israel, for at sige det mildt. Han ønsker at evaluere fredsaftalen med Israel, omend ikke ligefrem opsige den og siger, at “Israel ikke har overholdt aftalen”, men at Egypten ikke “vil løbe fra den”. Han siger også, at fredsaftalen med Israel måske skal afgøres ved en folkeafstemning.
Morsy vandt præsidentvalget med 51.7 procent af stemmerne, mens hans rival, Mubaraks tidl. statsmininister, Ahmed Shafik, blot opnåede 48.3 procent.
Det er dagen derpaa i Egypten. Indbyggerne i det største land i den arabiske verden er stadig stærkt delt i en næsten kaotisk situation. Det vil nu vise sig, hvor pragmatisk den nye egyptiske ledelse vil være. Hvis det går for drastisk til vejs over for Israel, vil det kunne medføre en nedgang i den store hjælp, USA yder Egypten, militært og på anden vis.
Dette var det frieste valg i Egyptens historie og et skridt fremad for det landets gryende demokrati. Det er første gang, at det moderne Egypten skal ledes af en islamist, der ønsker at indføre islamisk lov og muslimsk religiøs tankegang mest muligt landet over.
Morsy er en 60-årig USA-uddannet ingeniør – han har en doktorgrad fra University of Southern California – som har været fængslet under Mubaraks styre og nu har fået landets højeste embede. Det stående spørgsmål er, i hvilket omfang han vil operere uafhængigt af andre ledere af Broderskaet.
Han siger, at han vil respektere internationale aftaler, heriblandt den 33-årige fredsoverenskomst med Israel
Om Jerusalem siger han, at han adskillige gange har tænkt over. hvordan han kan erobre byen.
Ifølge Morsiystår Egypten nu over for en ny era, “hvor vi ikke kan tillade os, at det tidligere styre vender tilbage”.
– Vi er konfronteret med et afgørende øjeblik i vores historie, og må standse det tidligere styres farce, siger Morsy og tilføjer, at han er alle egypteres præsident og vil behandle alle lige.
Men mange egyptere, ikke mindst det kristne mindretal, er skeptiske over for ham og endnu mere over for den gruppe han repræsenterer.
Adskilllige frygter Det mulimske Broderskabs erklærede mål: at indføre Shari’a-lov og islamisere verden. Alarmsignalerne er nu højere end nogensinde.
Tidl ambassadør Mazel siger, at Morsys valgsejr er en bekræftelse af, at demokrati endnu ikke er på agenda’en i Egypten, og at det ikke er lykkedes militæret at vinde slaget med Broderskabet og ikke har været i stand til at opnå et kompromis med den islamistiske bevægelse.
Hamas i Gaza-striben står til at opnå meget ved Morsys valgsejr. Men der er truende skyer over den egyptiske Sinai-halvø, hvor Cairo forsøger at presse Israel til at tillade deployering af flere egyptiske styrker for at modvirke et teroristanarki i området.
Israel: lav profil
Israel har hidtil vist lav profil i forbindelse med Det muslimske Broderskabs overtagelse af magten
i Egypten.
Først længe efter Morsys valgsejr er Israel fremkommet med en officiel kommentar, da statsminister Binyamin Netanyahu udtalte, at Israel “respekterer” udfaldet af præsidentvalget.
En israelsk talsmand siger, at Morsys sejr bekræfter Israels frygt for, at den arabiske vår bliver en islamisk vinter.