Nyt magasin om kirkens forhold til andre religioner
Stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde lancerede den 25. maj et nyt online-magasin om religionsmøde i folkekirken.Magasin om Religionsmøde er et forum for viden, erfaringsudveksling, refleksion og debat om religionsmøde i folkekirken.
– Det er i dag blevet almindeligt, at folkekirken lokalt interagerer med mennesker med en anden tro og livstydning end kristendommen. Mødet finder fx sted i forbindelse med diakonale projekter i sognet, men i dag i stigende grad også gennem dåbs- og begravelsessamtaler eller i forbindelse med sognets kristendomsoplæring for børn og unge, lyder pressemeddelelsen.
Magasinet henvender sig til menighedsrådsmedlemmer, præster, aktive i organisationer og alle andre, som arbejder med eller interesserer sig for religionsmøde.
/sl