Bibelen giver dybde i dagligdagen
Hans Skov Christensen var direktør for Dansk Industri. Her brugte han Jesu lignelser som ledetråd. Tidligere direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen, læser i Bibelen hver dag. Jesu lignelser inspirerer til at bruge sine evner og vise andre omsorg, siger han.
Hans Skov Christensen fik interesse for Bibelen i gymnasiet og var som ung med til at starte et nyt sogn. Efter mange år som direktør for Dansk Industri beklæder han i dag en række tillidshverv, bl.a. som formand for det præsidium, der med hendes Majestæt Dronning Margrethe II som protektor skal markere 500-året for Luthers Reformation. Og jubilæet i 2017 har meget med Bibelen at gøre.
– Med Reformationen i 1517 kom Bibelen nærmere for ganske mange mennesker, fordi det med Luther blev muligt at gøre Bibelen tilgængelig på befolkningernes eget sprog, fortæller han til Bibelselskabets magasin, Bibelen og Verden.
Du læser selv meget i Bibelen. Det må betyde, at Bibelen betyder noget for dig personligt?
– Ja, det er rigtigt. Jeg har for mange, mange år siden besluttet, at det enkleste i en travl dagligdag er at følge Bibelselskabets læseplan. Jeg har megen glæde ved variationen mellem Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente. Og i løbet af 3-4 års tid hvis jeg ikke husker meget galt kommer man stort set igennem Bibelen.
Og hvad synes du, det giver dig?
– Det er med til at sætte dybden i dagligdagen i perspektiv. Altså: hvad er vigtigt, og hvad er væsentligt? Hvis du starter dagen med at læse en bibeltekst, vil det gå op for dig, at det ikke er alt, der er lige vigtigt, og at du skal sætte fokus på det væsentlige. Bibellæsning giver dybde, men det giver også anledning til en eftertænksomhed, som du måske ellers ikke ville have.
Hans Skov Christensen var med til at rådgive Bibelselskabet i 1992, da en ny oversættelse af hele Bibelen skulle lanceres.
Han kommer ellers ikke fra et særligt kirkeligt hjem, men gik dog i søndagsskole. Og i gymnasiet begyndte han at gå i kirke. Da han som ung blev gift, var det naturligt for den lille familie at blive faste kirkegængere.
– Da jeg var i 20erne, var jeg med til at opføre Lindehøj kirke i Herlev og var medlem af kirkens første menighedsråd. Længe inden kirken var færdig, holdt vi gudstjenester i den nærliggende skole, og der var jeg en af dem, der bl.a. bistod præsten med ind- og udgangsbøn.
I dag er kirkegang en selvfølgelig ingrediens i ugens program. Det er faktisk en rigtigt dårlig søndag, hvis han ikke kommer i kirke. For kristendommen og især Bibelen er udgangspunktet for hans indstilling og forhold til andre mennesker.
– Bibelen giver en basistilgang, som jo er grundlaget for det samfund, vi er vokset op i. Man kan måske tage udgangspunkt i lignelsen om de betroede talenter, hvor det samme grundtema er udtrykt i C.R. Sundells salme: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord. Du har pligt til at bruge de betroede talenter, som det hedder i lignelsen, eller som det hedder i salmen: Så lær mig da, Herre, at dig til behag jeg bruger det pund, mig blev givet.
– Det hører til de almindelige ordentligheder, at jeg ikke selv kommer først. Og til det hører, at vi ikke skal stille samme krav til alle, for de, der har fået mere betroet, har så også pligten til at gå den ekstra vej og derved bruge deres overskud til at tage sig mere af dem, der har færre muligheder. Det flyder jo lige direkte ud af en stribe lignelser i Det Nye Testamente.
Men Bibelen handler ikke kun om livet nu og her. Kristendommen forkynder også et liv efter dette. Og det indvirker positivt på ens psyke, mener Hans Skov Christensen:
– Den ubekymrethed, som jeg faktisk har, skyldes, at den kristne tro gør det lettere ikke at spekulere så meget på, om jeg får skaffet det, jeg skal. Altså: hvis du har troen på et evigt liv, så bliver det ikke så afgørende, hvor meget du når at rage til dig! Uden at vide hvad det evige liv er, tror jeg, det jordiske kun er en fase her og nu. Og den fase har man selvfølgelig en pligt til at bruge så godt som muligt. Men det stopper ikke der. Derfor er der ikke grund til så megen bekymring. Du gør, hvad du skal her og nu, og så kommer resten hinsides.
Men ubekymretheden får ikke Hans Skov Christensen til at skøjte hen over de svære passager i Bibelen.
– Når du lever din daglige tilværelse, kan du ikke undgå at begå synd i større eller mindre udstrækning. Dér er læsningen i Bibelen om syndernes forladelse livgivende! Det kalder på, at jeg kan begive mig trøstigt videre.
– Derfor er jeg lidt undrende over, at en stribe yngre præster har så svært ved at tale om synd i søndagsgudstjenesten. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men jeg kommer meget i danske kirker, ikke bare i vores egen sognekirke, men også i andre. Jeg har fået en fornemmelse af, at det er bedre at tale om kærlighed, og at vi skal gøre det godt for hinanden osv., mens det er sværere at holde en prædiken om synd.
Men hvorfor er det vigtigt?
– Fordi, hvis du ikke vedkender dig synden, så bliver begrebet syndernes forladelse, som er centralt i Bibelen, ladt ude. Der bør være stærkere forbindelse mellem forkyndelsen og nadveren. Det synes jeg, en stribe bibeltekster lægger op til.
Du har været direktør for Dansk Industri i mange år. Har du der kunnet bruge Bibelen i din måde at tænke på, når du skulle lede?
– Det har jeg altid gjort. Det ligger i det, som jeg nævnte før omkring de betroede talenter. Der er pligten til at bruge de talenter, du har fået, til at gøre dit yderste og til at hjælpe dem, der er svage. Det har jeg ageret i forhold til. Jeg har aldrig holdt bibelforelæsninger i mit job, men der er aldrig nogen, der har været i tvivl om, hvor mit udgangspunkt var.
– Ind imellem anses det for upassende at gå forrest. Jeg har aldrig set problemet i at sige, at hvis ingen går forrest, så kommer man ingen steder hen. Det helt afgørende er udgangspunktet, at de, der har fået evnen, har også pligten. Det bliver samtidig udgangspunktet for ordentlighed. Ingen er større end andre, men nogle kan noget, som andre ikke kan. Og de har så pligten til at gøre det.
Og huske at bære over med andre?
– Ja, det er jo ikke specielt kompliceret at udvise næstekærlighed over for sine nærmeste. Det helt afgørende er den måde, du agerer på over for dem, du hverken synes opfører sig ordentligt, eller som du egentlig ikke bryder dig om. Kærligheden er ikke begrænset til dem, der er ligesom dig selv, for så er næstekærlighedsbuddet jo ikke noget specielt.
Men kan næstekærligheden blive for blød?
– Næstekærlighed betyder jo ikke naivitet. Vi har et samfund, der hviler på nogle værdier. Men det betyder ikke, at andre ikke også kan dele de værdier. Jeg tror, indvandrere blot søger retten til at blive en del af det danske samfund. Der er ikke nogen, der vil ændre den base og det kristne grundlag, som vores samfund hviler på. Det har jeg aldrig oplevet.
– De eneste, jeg mener aktivt søger at bekæmpe det, er ateister. Jeg har lært, at det værste at komme til som indvandrer ikke er et land med en anden tro det er at komme til et land uden tro, slutter den tidligere topdirektør.
