Børn skal møde livet – uden frygt for døden

Dorthe Lykke Jensen vil række det kristne budskab ud til alle børn – uanset alder og baggrund. Hun er ny landsleder i Evangelisk Børnemission.Børn vokser op med en naturlig tro på Gud. Men de ved for lidt om, hvorfor Jesus kom til verden. Og derfor er de usikre på, hvad der sker efter døden.

Dorthe Lykke Jensen vil fortælle alle børn om essensen i det kristne budskab.

Dorthe Lykke Jensen vil fortælle alle børn om essensen i det kristne budskab. Især de børn, der ikke normalt kommer i kirke. Dorthe er ny landsleder for Evangelisk Børnemission i Danmark. Organisationen fejrer 65 års jubilæum den 1. september.

Wake-up-call

Det var en drastisk oplevelse, der gav Dorthe et skub ud i arbejdet med børn:
– Det startede allerede, da jeg var teenager. Jeg følte en indre trang, som mange vil beskrive som ”et kald”. Og da min mor døde af kræft i 1997, blev det et wake-up call. Selvom det var fuldstændig forfærdeligt at miste sin mor, var det jo dejligt at vide, at jeg skulle se hende igen en dag. Det fik mig til at tænke endnu mere på de børn, der ikke ved, at de har den mulighed og er forvirrede over livet og evigheden.
På det tidspunkt var Dorthe Lykke Jensen skolelærer og havde opdaget, at stort set alle børn havde en tro, når de startede i skole – men at den ofte forsvandt stille og roligt.
– De havde en naturlig tro på Guds eksistens, men fordi der ikke var nogen til at følge op, styrke og udfordre dem i troen, blev de ikke bevaret og udviklet i den. Derfor bestemte jeg mig for at gå ind i Evangelisk Børnemission. Mit hjerte banker for de børn, der er fremmede over for kirke og kristendom. Men vi underviser også børn af kristne forældre. Og det er bare en dejlig bonus.

10 millioner børn

Evangelisk Børnemission er sat i verden for at nå ”kirkefremmede” børn med det kristne budskab, undervise og lede dem ind i en kirke. Organisationen er i dag repræsenteret i flere end 170 lande og er i kontakt med omkring 10 millioner børn årligt. Evangelisk Børnemission startede i USA, men kom til Danmark i 1947. Derfor kan den selvstændige danske gren fejre 65-års jubilæum i år. Det sker i Strandvejskirken i Humlebæk den 1. september fra kl. 14.30.
Ved jubilæet bliver Dorthe Lykke Jensen indsat som ny landsleder for Evangelisk Børnemission i Danmark. Vi mødte Dorthe til et kort interview – og fandt en engageret lærer, pædagog og kommunikator, som allerede har erfaring fra Evangelisk Børnemissions arbejde gennem flere år. Organisationen holder både børneklubber og teltkampagner i forskellige danske byer.

Omsorg for børnene

Hvad siger forældre til, at I som kristne ”påvirker” deres børn?
– Vi møder ikke særlig meget modstand fra børnenes forældre. De fleste er glade for, at deres børn deltager. Vi har rigtig mange børn fra belastede hjem, der kommer i vores klubber og til vores arrangementer. Deres forældre er rigtig glade for, at der er nogle, der viser deres børn omsorg. Børnene kommer hjem og synger sangene og fortæller, hvad de har lært osv. Og forældrene sender dem gerne til børneklub uge efter uge.
– Vi har også mange muslimske børn og andre indvandrerbørn på vores møder. Vi er altid åbne med, hvad det er, vi laver – det er ikke sådan, at vi bare siger: ”Kom, vi laver nogle ballondyr”, og så smugler vi ligesom evangeliet ind. Vi gør det helt tydeligt i vores indbydelser, at vi vil dele Guds ord med børnene.
Evangelisk Børnemission har tidligere haft mange børneklubber spredt rundt i landet i samarbejde med lokale kirker. Men kirken har som helhed oplevet en meget stor nedgang i børnearbejdet de senere år, fortæller Dorthe Lykke Jensen.
– Vi er nede på ca. 10 procent af, hvad det var for 20 år siden. Børnearbejdet for de kirkefremmede børn har lidt mest, fordi det er nærliggende at tage sig af sine egne børn først. Derfor er der ikke så mange børneklubber længere.

Bibel og syltetøjsmadder

Evangelisk Børnemission vil derfor hjælpe kirker og enkeltpersoner med at starte børneklubber op. Modellen består af tre dele: ”Bibel og bøn”, aktiviteter og relationer.
– I ”Bibel og bøn” lærer børnene et bibelvers udenad, de kan se et afsnit af vores tv-udsendelser eller lytte til en bibelhistorie, fortæller Dorthe Lykke Jensen.
Tv-udsendelserne har vi lavet sammen med KKR-TV, og de kan downloades gratis. Man kan købe en manual, hvor der er opgaver og konkurrencer til at følge op med. GPS hedder udsendelserne, der handler om, at Gud kan hjælpe med at finde vej gennem livet.
– Det er også vigtigt at bede med børnene, pointerer Dorthe Lykke Jensen. – Børn elsker at bede for en syg farmor eller for marsvinet, der skal have unger. Og så skal der være nogle aktiviteter – sjov og ballade, lege, drama og ”klippe-klistre”.
Det tredje element i børneklubmodellen er også rigtigt vigtigt: Relationer.
– Det har altid været vigtigt at knytte venskabsbånd med børnene, men det er endnu vigtigere i dag, hvor børnene virkelig higer efter voksne, der vil lytte til dem og være sammen med dem. Deres lærere og pædagoger betyder rigtig meget for dem, men måske gør det en forskel, at de ved, at vi gør det frivilligt. At det ikke er vores job. Så det er vigtigt at have tid til en hyggesnak over syltetøjsmadderne, fremhæver Dorthe Lykke Jensen.

Børnene hjælper til

Hvordan kan du se på et barn, at det trænger til opmærksomhed?
– Når barnet isolerer sig og bare kigger på. Eller vimser rundt og kommer hen og fortæller en masse ting. Når vi sidder og laver hårdimser på pigerne, sætter de sig helt tæt op af én. Lidt pudsigt, at et barn, der slet ikke kender mig, alligevel vælger at være så tæt på mig, som hun overhovedet kan komme. Det viser, at der er et meget stort behov for voksen opmærksomhed. De børn, der har størst brug for opmærksomhed, kommer ofte en time for tidligt til børneklubben. Så kan man jo spørge, om de har lyst til at hjælpe til med at gøre klar – det elsker de at gøre.
Evangelisk Børnemission får kontakt med nye børn ved at stille et telt og en hoppeborg op i et boligområde. De inviterer også til rundboldkamp og saftevand og kage. Derefter får børnene mulighed for at høre om Gud:
– Så kan det være, at der er et par stykker, der går, men hovedparten af børnene bliver og hører. Det er ikke alle, man får mulighed for at fortælle om Gud, men man har vist dem Guds kærlighed på en helt praktisk måde.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Muslimske børn lytter og spørger

Hvad med muslimske børn, skal I forholde jer på en særlig måde til dem?
– Både ja og nej. Vi fortæller hele det kristne budskab om Jesus, og hvad han har gjort. Vi lægger måske ud med en historie om den fortabte søn eller nogle historier fra Det Gamle Testamente. Hen ad vejen nævner vi så, hvad Jesus har gjort for os. Børnene lytter meget opmærksomt, og især de store vil gerne snakke med os om det bagefter. De vil typisk sige, at de ikke tror, at Jesus er Guds søn. Så svarer vi, at det er op til dem selv, hvad de vil tro på.
Hvad kan kirken gøre for at nå længere ud til børnene?
– Hvis kirken ikke retter fokus mod de kirkefremmede, er vi kristne en uddøende generation. Jeg kan godt forstå, at børnearbejdet i mange kirker har været for nedadgående de sidste 20-30 år. Familierne er blevet meget hårdere spændt for. Far og mor skal arbejde flere timer uden for hjemmet sammenlagt, end de skulle for 30 år siden. Og vores job skal ikke bare være et job, det skal være en karriere, hvor vi hele tiden udvikler os. Vi er virkelig pressede. Og børnene skal gå til noget næsten hver eneste dag. Jeg tror, det er vigtigt engang imellem at stoppe op og mærke efter, hvad det egentlig er, jeg vil. Når vi ser tilbage på livet, hvad var det så, vi gerne ville have udrettet?
– Mange tror, det er hårdt at arrangere børnekirke. Men det er faktisk nemt at række ud til børn. De har en naturlig barnetro, som vi kan bygge videre på. Og kirkefremmede børn er endnu nemmere at arbejde med, for de har ikke hørt om David og Goliat syv gange. Du skal bare være der og fortælle en historie fra Bibelen, og det er stort set det. Og tænk: Når et barn kommer til Gud, er et helt liv lagt i Guds hænder.

Fri til at møde livet – med Gud

Hvordan ser fremtiden ud for Evangelisk Børnemission?
– Kort tid efter, bestyrelsen pegede på mig som ny landsleder, havde jeg en drøm. Jeg var på et slot, og nogen fortalte mig, at der var mange børn, der forsvandt fra slottet. Jeg så en fangekælder, hvor alle børnene blev holdt i fangenskab. I drømmen begyndte jeg at råbe: ”Slip børnene fri, slip børnene fri”. Lige pludselig gik døren op, og børnene begyndte at strømme op fra fangekælderen. På et tidspunkt begyndte der også at komme børnemedarbejdere – børnemedarbejdere, som havde mistet deres vision for børnearbejdet. De havde også siddet i fangekælderen. Da alle børn og voksne var kommet op, var de fri til at møde livet – fri til at tjene Gud. Jeg vågnede op grædende, for det var virkelig en stærk drøm. Den giver mig også troen på, at Gud stadig har tanke for Danmarks børn.