Egypten sender angrebshelikoptere til Sinai – med israelsk tilladelse

Egypten har forstærket sit militær i Sinai ved grænserne til Gaza-området og Israel, bl.a. med fem angrebshelikoptere – med israelsk tilladelse.
Tilladelsen blev givet af det israelske sikkerhedskabinet efter anmodning af forsvarsminister Ehud Barak. En sådan godkendelse er påkrævet, idet Camp David-aftalerne mellem Israel og Egypten af 1979 indeholder strenge begrænsninger om den type våben, som Egypten kan bringe ind i Sinai.
Det egyptiske militær er hurtigt blevet forstærket ved grænserne og viser hvor seriøst Cairo opfatter situationen i området efter et terroristangreb mod en egyptisk politistation, hvorved 16 mænd fra grænsepolitiet blev dræbt. Angriberne flygtede og er endnu ikke pågrebet.
Egyptens nye præsident, Mohammed Morsi, har omgående gjort sin myndighed gældende og har fyret guvernøren over Sinai-halvøen og ledende sikkerhedsfolk.
For Israel og Egypten har terrorangrebene medført en ny tilnærmelse mellem de to lande for at bekæmpe en fælles fjende. De to landes sikkerhedskoordination er den bedste siden Camp David.
I Israel ønsker man ikke at tale meget om dette for ikke at udæske den arabiske verden. For israelere kan den nye situation med Egypten opfattes næsten som hallucinatorisk efter demonstrantionerne i Cairo med krav om udvisning af den israelske ambassadør, anti-israelske reportager i egyptiske medier og Det muslimske Broderskabs beskyldninger om, at den israelske efterretningsorganisation Mossad stod bag angrebet på politistationen.

Nye hvedebrødsdage
Det forekommer nu, som om egyptere og israelere påny er ved at finde hinanden. En israelsk politisk kommentar betegner situationen som “nye hvedebrødsdage”.
Sinai er fuld af anti-israewlske militsmænd, beduinstammer der er vrede over at være blevet negliceret af Cairo , narkotika- og menneskesmuglere og al-Qaida sympatisører.
De egyptisk militære forstærkninger omfatter hundredvis af soldater, et antal pansrede mandsabsvogne og krigsfly.
I en lederartikel i den israelske morgenavis, “Ha’aretz”, hedder det idag:
– Egypten har ikke benyttet sig af situationen til at spille med musklerne over for Israel. Egypten og Israel har handlet klog med denne uundgåelige nødvendighed – at bekæmpe en fælles fjende seriøst. Begge lande erkender, at der er nye realiteter i Sinai. Truslerne idag eksisterede ikke dengang.
Lederen fortsætter:
– Med eller uden aftaler har de to lande truffet den rigtige beslutning. I betragtnig af den politiske sitiuation i de to lande var en sådan afgørelse ikke selvklar. Israels bekymringer om Det muslimske Broderskabs styre og Israels væmmelse ved dette kunne have ødelagt den skrøbelige fred. Morsi har tilsagt, at han vil overholde aftalerne med Israel. Fredsaftalen har opfyldt dens formål. Begge lande anerkender vigtigheden af at styrke Egyptens kontrol med Sinai. Israel bør udvide sit militære samarbejde med Egypten hvorsomhelst det kan styrke alliancen med Israels nabo.